Tanker om engangskoppen som massemedie
David Suzuki og hans David Suzuki Foundation er en meget interessant kilde at hente inspiration fra i det daglige arbejde med at udvikle sin åndelige rørlighed. I en klumme forleden gjorde han sig tanker om, hvordan vi kan kommunikere i en tid, hvor massemedierne ikke rigtigt når masserne længere.
Han var af en amerikansk virksomhed, der driver en kæde af kaffebarer, blevet opfordret til at komme med en række små budskaber, der kunne stå på et af de papbægere til kaffe, som amerikanerne hver dag henter millioner af kopper kaffe i fra kaffebarer på hvert andet gadehjørne.
Han endte med at takke nej, fordi kolleger og venner fik ham overbevist om, at verden endnu ikke er klar til at adskille den slags kommunikation fra reklame og anprisning af det pågældende firma.
David Suzuki var fristet og er overbevist om, at det netop er en måde at komme ud med budskaber til større grupper af mennesker med vidt forskellige holdninger.
For i takt med at mediebilledet bliver stadig mere fragmenteret og indholdet mere kønsløst har menneskeheden brug for nye medier, der kan sikre, at jeg også uden at ville det bliver præsenteret for nye impulser og andre holdninger end mine egne.
Ellers er risikoen et åndeligt vakuum. I lande, hvor de fleste har nok og flere har endnu mere, fører mangel på nye impulser og åndelige rørlighed oftest til valget af de nemmeste eller billigste løsninger.