Indsigt.nu

Indsigt.nu startede som en blog og har gennem årene lagt format til lidt af hvert. Som journalist og analytiker arbejder jeg ved siden af mit dagjob på at udvikle ledelsesmodeller i en digital verden. Jeg holder også gerne foredrag om digitalisering og ikke mindst den hæsblæsende historie fra Alan Turing til Digital First organisationer.

Øget sikkerhed eller bare skræmmende

Lange skygger har sænket sig over verden siden terrorangrebene i New York og Washington den 11. september 2001. De fanatiske islamisters modbydelige drab på tusindvis af mennesker denne dag var selvfølgelig den længste skygge.

Men angsten for nye terrorangreb og den efterfølgende krig mod terror har tilføjet yderligere til skyggegalleriet. Den mørkeste og dystre skygge i det billede er den helt grundlæggende mistænkeliggørelse af alt ukendt og fremmed.

Den rige verden er med USA i spidsen godt i gang med at udvikle nye IT-løsninger og bureaukratier til at overvåge landenes ydre grænser. Men selv ikke for ti milliarder dollars løsninger og service fra talentfulde IT-firmaer som Accenture kan sikre, at landenes udøvende magter kommunikere så godt med hinanden, at de kan opdage konspirationer som den, der blev til tragedien 11. september 2001.

Borgernes og politikernes indsats

Mere overvågning, flere specialstyrker og nye forbyggende krige er heller ingen garanti for, at borgerne og dermed de lovgivende magter i den rige verden gør noget ved den afgrunds dybe kløft mellem levestandarden i den rige og fattige verden som er det reelle mørke, hvor alle skyggerne efter 11. september 2001 har deres rod.

Når bestræbelserne for at øge sikkerheden i verdens rige lande først og fremmest dæmoniserer alt fremmed, så fremstår hele indsats på ingen måde tryg men bare skræmmende.

01.06.04: CNET News.com: Accenture lands Homeland Security deal

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from Indsigt.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading