Indsigt.nu

Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Vi har holdninger men er datadrevne og baseret på indsigt. Deltag i diskussionen – skriv en kommentar.

TV2s dokumentar “Det store klimaslagsmål” sætter helt stille og roligt fokus på, hvorfor klimahandling er så svært med masse af point til Dan Jørgensen. Mens en Wired-kommentar larmende og tydeligt illustrerer, hvorfor det ikke er nok at diskutere længere.

Selvom det i disse Covid-19 tider synes langt, langt væk. Så var det seneste folketingsvalg i 2019 historisk fordi klimadiskussionen endelig skubbede frygten for flygtninge og indvandrere nedad dagsordenen.

Den nye regering fik en klimaminister i skikkelse af Dan Jørgensen (S), som først fik ros for rammerne  (Klimaloven og 70% reduktion af CO2) og skåltalerne, men siden oplevede pres fra regeringens politiske støttepartier Radikale, SF og Enhedslisten om at levere handling. Og så kom Covid-19.

TV2s dokumentar “Det store klimaslagsmål” følger Dan Jørgensen og nøgleaktørerne i perioden fra Klimalov til Covid-19. Dokumentaren giver mig  masser af respekt for Dan Jørgensens vision og indsats. Men den illustrerer også det uendeligt besværlige i at omsætte den politiske vision om 70 procents CO2-reduktion i 2030 til handling.

Vores handling viser vej

Undervejs i dokumentaren siger Dan Jørgensen, at Danmarks CO2-udslip jo reelt betyder meget lidt for planten. Men vores handlinger og reduktioner betyder at vi viser vejen i verdenssamfundet.

I Danmark bakker et bredt politisk flertal op om Klimaloven og de 70 procents reduktion. Men dokumentaren understreger stille og roligt udfordringerne alene i regerings-koalitionen: For når støttepartierne skriger på CO2-afgifter er Klimaministeren reelt bekymret for arbejdspladserne på Aalborg Portland.

Det er et meget konkret eksempel på, de realpolitiske diskussioner, som vi bliver nødt til at at tage for at nå de 70 procent. Og skulle nogen et øjeblik være i tvivl om, at det er nu vi skal flytte os fra klimadiskussion til klimahandling.
Så kan jeg anbefale at ødelægge den gode påskestemning med en kommentar i Wired: The next global crisis is already here—and it’s even worse than COVID-19:

“If voters right now are demanding that their politicians solve the coronavirus crisis, how do we think they’re going to react when the ravages of climate change arrive?

COVID-19 is a glimpse into the future for today’s politicians, and it should be extremely sobering. It won’t matter whose fault it is. It won’t matter what threats you were facing from the opposition at the time. All that matters is if you were perceptive and proactive enough to recognize all of the ways your constituents’ lives were about to change for the worse and you did something about it.”

Forfatteren Bradly Tusk er investor og rådgiver. Han var leder af Michael Bloombergs valgkamp i 2009, der fik ham genvalgt som borgmester i New York. Og han står lige nu i spidsen for at får demokraten Andrew Yang valgt som metropolens borgmester den 2. november 2021. En metropol der er udsat, hvis blot en brøkdel af beskrivelserne af klimakrisen bliver til virkelighed.

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: