Endnu en skræmmende optegnelse fra et vidende menneske, jeg respekterer, maner til eftertænksomhed på demokratiets og frihedens vegne. Kommer vi til at vælge mellem frihed og vækst? Eftertanke en stormfulde 4. maj-aften.
Fjerde sæson af serien The Handmaid’s Tale har netop haft premiere. Jeg hører til dem der både var underholdt og foruroliget gennem den første sæson. Jeg har ikke læst Margaret Atwoods bog fra 1985, der er forlægget for serien. Men HBO-serien er en uhyggelig rejse ind i totalitarisme.
Og gennem både sæson to og tre har ét spørgsmål naget mig: Hvornår var det de skulle have sagt fra?
Jeg forventer ikke, at sæson fire rummer et svar. Vi er nok nået til, at at Atwoods dystopi er blevet til underholdende action. Men man skal blot tænke tilbage på næstsidste sæson af en anden serie; House of Cards for at s forfattere, der har arbejdet med gråzonen mellem demokrati og totalitarisme i vores ellers så behagelige verden.
Når vi ikke bare kan slå diskussionen hen, så er det fordi, det autoritære mørke kommende snigende: Fascisme er ikke historie, det er politik. Men det er vores eget ansvar som borgere at passe og udvikle vores demokratiske samfund: Vi har selv muligheden for at vælge ethvert forsøg på totalitarisme fra.
I dag har jeg læst endnu en skræmmende optegnelse fra et vidende menneske, som jeg respekterer.
Hos magasinet OLFI, der bringer nyheder, baggrund, analyser og debat om forsvars- og sikkerhedspolitik har John M. Foley skrevet debatindlægget ”Forsvaret medvirker til, at magthaverne træder rettigheder og værdier under fode”.
John M Foley er pensioneret major og i den grad iagttager af og ekspert i IT og cybersikkerhed. Jeg har haft æren af at diskutere sikkerhed med ham i en kreds af meget vidende mennesker på området, så hans indspark i debatten er skræmmende for mig.
Det må klart anbefales at læse hele indlægget. Helt til den mest skræmmende pointe:
”Regeringens Kontroludvalg og TET er ikke i stand til at gennemføre undersøgelser og sikre demokratiet, hvilket også er afsløret i forbindelse med den verserende FE skandale. FE og CFCS er således trin for trin og gradvist blevet en stat i staten, som er hermetisk lukket for omverdenen og kun svarer på spørgsmål, hvis de ikke er kritiske. Ellers nægter man at svare med en forklaring og dårlig undskyldning om, at det er hemmeligt og ikke i nationens interesse, at man udtaler sig.”
Covid-19 pandemien har vist sider af folkestyret som i bedste fald kan forklares med, at vi er langt fra Anden Verdenskrig. Men netop derfor har vi brug for hele tiden at være opmærksom på demokratiets og frihedens yderste konsekvens: Hvornår skal vi sige fra?