Hvad er en politiker?
Jeg anbefaler stærkt at læse Lisbeth Knudsens kommentar på Altinget fra sidste uge og Søren Schultz Hansens kronik i Berlingske (€) fra søndag. Krogen er for begge Tommy Ahlers exit fra Folketinget.
Lisbeth Knudsen har fem interessante iagttagelser af Tommy Ahlers sceneskifte; men hun bruger også et 25 år gammelt citat fra historikeren H.P. Clausen, der nåede at være konservativ politiker, minister, Formand for Folketinget og for 25 år siden formand for Folketingets daværende Udvalg vedrørende analyse af demokrati og magt i Danmark:
“Magten strømmer mere og mere uden om Folketinget og har efterladt dets medlemmer tilbage i en situation, som de endnu ikke har gennemskuet og leveret brugbare svar på. Man kan ikke bruge luftfotos fra 1930’ernes Danmark til at orientere sig geografisk efter. Hvorfor skal så ikke også det politiske og institutionelle landkort rentegnes efter så mange år.”
Udfordringerne er blot vokset, hvad Covid-pandemiens politiske beslutninger vidner om; ligesom den genopblussede og helt nødvendige diskussion om, Danmarks ansvar i lande, hvor vi har været med til at føre krig. Beslutninger om liv og død, der sætter retningen på en politikers moralske kompas. Både når beslutningen træffes og resten af livet.
Lisbeth Knudsen skriver om behovet for mønsterbrud i Folketingets Klubhus samtidig med, at hun nævner, den corporate tilgang til Ahlers opsigelse til partiformanden og ikke hans 26.000 vælgere. ”Som var det en virksomhed”.
I min optik ser jeg ”Lovmøllen Amba”, hvor andelshaverne – altså vælgernes indskudte kapital er stemmeretten. Politikerne er blevet lønmodtagere og har gjort beslutningskraften i demokratiet til et ansættelsesforhold med et absurd arbejdsmiljø, der tilsyneladende også er præget af dårlig kultur, der både er grobund for mobning og sexchikane.
Søren Schultz Hansens kronik er yderligere salt i såret ved at påpege, at Tommy Ahlers ikke er en enlig landsvale, når han synger om truslen for det repræsentative system. Søren Schultz Hansen har i empiriske studier, interviewet 81 unge mellem 17 og 28 år fra hele Danmark og bl.a. har fulgt en gruppe førstegangsvælgere tæt under valgkampen i 2019 via såkaldte mobiletnografiske studier for at finde ud af, hvad der påvirker dem, hvilke medier bruger de, og hvordan bliver de demokratisk engagerede?
”Vi gider ikke demokratiet, vi vil hellere udrette noget,” siger fx en sygeplejerskestuderende fra Roskilde i disse studier.”
Demokratiet har brug for en revitalisering for at kunne distribuere beslutningskraften i det danske samfund. Der er ikke længere blot brug for en rentegning af det politiske og institutionelle landkort, som H.P. Clausen formulerede det i 1996. Der er behov for en nytegning, som en kommende ny magtudregning forhåbentlig kan viser os i retningen af.
Det bliver der en chance for at gøre noget ved. For Folketinget har besluttet designe en ny magtudredning i løbet af efteråret.
En politiker skal vise vejen; ikke bygge den. Ellers bliver det også meget svært at ændre udviklingen og skabe den forandring, som samfundet har brug for.