Indsigt.nu

Indsigt.nu startede som en blog og har gennem årene lagt format til lidt af hvert. Som journalist og analytiker arbejder jeg ved siden af mit dagjob på at udvikle ledelsesmodeller i en digital verden. Jeg holder også gerne foredrag om digitalisering og ikke mindst den hæsblæsende historie fra Alan Turing til Digital First organisationer.

Tager en dyb indånding. Inden udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fortæller om dagens møde med den amerikanske forbundsstats vicepræsident og udenrigsminister. Grønland er på dagsordenen, og det der foreløbig alene er et retorisk vanvid, bliver diskuteret.

I en dansk optik er det rigeligt vanvid, at vi er nået hertil. Men uanset, hvad udenrigsministeren fortæller senere, så frygter denne signatur, at det seneste års ledelse af de 50 nordamerikanske delstaters føderation har undermineret demokratiet, som den mindst ringe styreform.

Vi har snakket om det før…

Da vi gik ind i 2025, var den demokratiske ide i verden bakket op af to store blokke: 50 lande eller delstater organiseret i den nordamerikanske føderation USA og 27 lande organiseret i den europæiske union EU samt en lang række andre lande. Men i løbet af 2025 er billedet blevet helt klar af, at de 50 lande organiseret i den nordamerikanske føderation USA på helt demokratisk vis har valgt, at demokrati måske betyder noget lokalt men ikke som nation.

USA ønsker ikke længere at være en del af det globale fællesskab, uden vi ved præcis, hvad føderationen vil udover at gøre ”Amerika stort igen.”  Midtvejsvalget i den nordamerikanske føderation USA bliver først test af, om borgerne i de 50 lande i føderationen fortsat ønsker den bevægelse, som de har sat i gang ved valget i november 2024 og om den nuværende administration ønsker demokrati.

Vi skal sikkert et godt stykke forbi anden tirsdag i november 2028 og 20. januar 2029 før vi kan ånde ud igen med vished om, hvad skæbnen er for vores ”fælles” version af demokratiet. Vi har god tid til at diskutere og styrke vores eget demokratiet inden da og endda nå at revidere og implementere ændringer af vores samarbejde med de 50 lande i føderationen USA.

Beklager, at jeg gentager mig selv: Hvornår var det de (vi) skulle have sagt fra…

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Discover more from Indsigt.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading