Indsigt.nu

Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Vi har holdninger men er datadrevne og baseret på indsigt. Deltag i diskussionen – skriv en kommentar.

Lad os rette blikket mod Davos den kommende uge. For selv hvis alle 61 initiativer i Danmarks nye Digitaliseringsstrategi er gennemført i 2026, er Danmark ikke blevet mere digital. Dokumentet er et opkog af de 46 anbefalinger fra Regeringens Digitaliseringspartnerskab; som er vigtige! Men der mangler både visioner og lederskab, uanset om vi alene vil udnytte teknologien optimalt eller ligefrem fastholde Danmarks førerposition. Håber de 2000 beslutningstagere i Davos kan inspirere!

Måske er det i virkeligheden en modsat Kejserens Nye Klæder-historie. For den lille dreng, der iagttog optoget, råbte jo “Men han har jo ikke noget på”, da den forfængelige kejser passerede ham i sine underklæder i H.C. Anders eventyr. I tilfældet “Danmarks digitaliseringsstrategi – Sammen om den digitale udvikling” er “kejseren” for godt klædt på med ikke mindre end 61 initiativer, der dog ikke sætter en egentlig retning.

Deklaration: Jeg så gerne, at Danmark er klædt på til at producere, behandle og anvende data til at udvikle velfærdsstaten i balance med de fysiske omgivelser og de øvrige samfund.

I den nye digitaliseringsstrategi er der 61 initiativer til at udnytte teknologier i den danske velfærdsstat. Gode, fornuftige initiativer, som skal gennemføres, fordi de er afgørende for udviklingen af den digitalisering, vi allerede har sat i gang.
De 61 initiativer er baseret på ni visioner, som mere er kapitler end visioner. Det allerbedste i dokumentet er oversigten “Centrale skridt i den digitale udvikling” på side 9, der starter med etableringen af Datacentralen i 1959 og slutter med lanceringen af Coronapas-appen i 2021. Listen gennemgår alle væsentlige lokale og globale digitale begivenheder i perioden; og som gammel redaktør med 30 års erfaring i dækning af området er den godkendt herfra. Dog kunne lidt grafisk lir have givet den et opslag.

Strategien er en operationalisering af sidste års 46 anbefalinger i “Visioner og anbefalinger til Danmark som et digitalt foregangsland” fra Regeringens Digitaliseringspartnerskab med “fuld finansiering” og finanslovsagtige oversigter. Men den mangler simpelthen et politisk formål udover blot at understøtte samfundsbevarelsen digitalt. For Danmark er allerede i top, når det gælder digitalisering. Vi kan ikke nøjes med, at vores nationale digitaliseringsstrategi frem til 2026 er en liste over de initiativer, som vi selvfølgelig skal tage alene for at vedligeholde vores digitale infrastruktur.

Her er lidt ydmyg inspiration i form af fire visioner fra mit tegnebræt, som alene handler om at skabe et fundament for demokratiske beslutninger, som er baseret på at understøtte beslutningsprocesser i det 21. århundrede med moderne teknologier:

  • En sammenhængende datadrevet national infrastruktur baseret på en digital tvilling. Fordi vi skal bruge data, analyse og modeller til at diskutere og kvalificere, hvordan vi indretter alle dele af vores fysiske og digitale infrastruktur.
  • Intelligent lovgivning. Mere end blot en parafrase over mindre bureaukrati: Enhver borger, virksomhed og organisation skal kunne tjekke handlinger, nye planer og forretningsmodeller op imod al gældende lovgivning. Endnu en digital tvilling; en der skaber gennemsigtighed. Fordi vi skal udnytte data, analyse og modeller til at skabe gennemsigtighed i de regler, som regulerer vores samfund.
  • Intelligent administration. Analyseværktøjer der hjælper borgeren til et svar på et spørgsmål eller en løsning på et problem på tværs af administrative enheder. Intelligent digital sagsbehandling er nøglen fordi data, analyse og modeller kan sikre så godt som fejlfrie processer og frigøre hænder til opfølgning.
  • Gentænkning af de demokratiske processer: Det handler ikke om e-valg eller digitale folkeafstemninger – nødvendigvis! Det handler om, at de nuværende principper om demokratiske processer er tænkt i en tid, hvor kommunikation var ansigt til ansigt eller på pergament. Vi skal videre og det skal vi også bruge teknologien til.
    Den gentænkning er også tæt forbundet med den intelligente lovgivning. For vi er nødt til at stoppe med at være grundlovs-fundamentalister og indse, at grundlæggende principper skal kunne forandres.

Det er fire moon shots, som man siger på moderne dansk. Og vi skal bruge alle gode kræfter i landet til forandringen. Derfor kan vi i den kommende uge starte med at søge inspiration, endnu engang, i Davos i Schweiz.
Her mødes mere end 2000 centrale beslutningstagere i den kommende uge til det årlige Davos-topmøde. Det plejer at være i januar, men pandemien har også skabt forandring her de seneste år.

En af de fremtrædende profiler i det magtfulde Davos-netværk er Jim Hagemann Snabe. I forbindelse med starten på Davos mødet 2022 har han skrevet en artikel med titlen “Digital Technologies can make the real world more livable and sustatinable. Here’s how“:

  • The world is once again at a turning point and, once again, technology is part of the solution.
  • Strong leadership by the business community is necessary to ensure that technology is used in a responsible and sustainable way.
  • The focus should be on deploying digital technologies that make the real world much more livable and sustainable.

Jim Hagemann Snabe er medlem af det Board of Trustees, der er drivkraften tænkningen i World Economic Forum. Herudover er han formand for bestyrelsen i Siemens og indtil marts i år bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk samt tidligere CEO i it-giganten SAP.
Poster hvor han i praksis driver afgørende udviklinger i den globale digitale transformation. Desuden har han sammen med Mikael Trolle skrevet ledelsesbestselleren Dreams and Details og står bag Dreams & Details Academy. Fokus er her at genopfinde virksomhedens og lederens eget lederskab – mens det stadig går godt.
Jim Hagemann Snabe sad også for bordenden i regeringens Digitale Partnerskab, der altså endte med 46 anbefalinger fra “the usual suspects“, der nu engang skal sidde i sådan nogle partnerskaber. I min analyse umiddelbart et godt eksempel på, at det selv med verdens bedste erfaringer – bogstavelig talt – bliver de sædvanlige mønstre og måder at gøre tingene på ikke forandret.

Så hvis kejseren skal klædes bedre på i Danmarks digitale eventyr. Så er det nu at alle gode kræfter – ikke kun de regeringsgodkendte og selv gamle irriterende såkaldte iagttagere som denne signatur kommer ud af træværket og gør noget aktivt; som Stauning sagde ved Rigsdagens åbning i 1939: “Tiden kalder, stærkere end i normale tider på samarbejde mellem alle gode kræfter, thi der er en opgave der overskygger alle andre; det er bevarelsen af vort land uskadt igennem de mørke tider, sikring af folkets velfærd, så langt nationens evner rækker.”

Hverken Kina eller demokratiet har tabt ansigt med den nye udvidede udgave af Tibetkommissionens beretning: Det har den udøvende magt og dermed lider demokratiet skade.

Jeg kommer ikke til at læse dem – alle siderne i Tibetkommissionen II’ beretning. Det er der nogen der gør og allerede har gjort. Så nu læner jeg mig op ad den tilstræbte objektivitet, som mine skattekroner køber mig hos DR Nyheder.

Mit første indtryk dækkes af lederen fra Liberal Alliance, Alex Vanopslagh. Til DR Politik siger han:

“Jeg synes næsten, at skandale er en underdrivelse at bruge som ord. Vi snakker om noget så essentielt som retten til at demonstrere frit. Og jeg tror, hvis man skal sætte det i perspektiv, så svarer det jo lidt til, at politiet gik rundt og fjernede det ukrainske flag i bybilledet i dag, fordi man gerne ville behage Putin. Det er lige så slemt, som hvis det var det, der var sket.”

Sagens kerne rummes i dette uddrag fra DR Politik:

“Kort før den kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i juni 2012, skriver departementschef i Udenrigsministeriet Claus Grube en mail til blandt andre en lang række medarbejdere i Udenrigsministeriet:

”… Kære venner, der er ingen tvivl om det bliver en kunst at forene dansk træskovals med kinesisk statsballet – og en prøvelse for os alle. Håber meget I kan bibringe især PET og Reimann fra Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller. Ingen ansigtstab!…””

Kinas autoritære statskapitalistiske styre har ikke tabt ansigt. De har fået, hvad de bad om fra den udøvende magt i Kongeriget Danmark. Den lovgivende magt i Kongeriget har heller ikke tabt ansigt; for de har forhåbentlig ikke vidst bedre.

Det har til gengæld Hendes Majestæts regeringer – altså den udøvende magt. Og Københavns politi agerede klart ulovligt ved statsbesøg i:

2002: Regeringen Anders Fogh Rasmussen (V) l; Udenrigsminister Per Stig Møller (K)

2004: Regeringen Anders Fogh Rasmussen (V) l; Udenrigsminister Per Stig Møller (K)

2012: Regeringen Helle Thorning-Schmidt (S) l; Udenrigsminister Villy Søvndal (F)

2013: Regeringen Helle Thorning-Schmidt (S) l; Udenrigsminister Villy Søvndal (F)

Nu har vi jo alle lært – efter at have fulgt Rigsretssagen mod Inger Støjberg, Minkkommissionen og Borgen – at ministre ikke altid ved, hvad sker i deres ministerier. Men de har ansvaret og ifølge DR Politik, så får Udenrigsministeriet kritik for at lægge betydeligt pres på politiet for at sikre, at kinakritiske demonstranter ikke blev set af delegationer fra Kina.

Ingen af de ovenstående tidligere regeringschefer eller udenrigsministre er i dag medlemmer af Folketinget. Og mindst en af de ansvarlige fra Hendes Majestæts regeringer er direkte blevet demokratiforkæmper og indædt Kina-kritiker af profession.

Anders Fogh-Rasmussen har med otte syv års erfaring som Danmarks Statsminister og fem som NATO’ Generalsekretær været drivkraften i tænketanken “Alliances of Democracies” som efter denne skribents mening sætter et seriøst aftryk i debatten om den styreform, som alliancen selv med reference til The Economist Intelligence Unit påpeger kun omfatter 4,5% af planeten.

Set i lyst af den Russiske despots ugerninger i Ukraine er det godt, at vi kan blive klogere. Den anden tid, hvor fokus alene var på at sikre danske erhvervslivs tilstedeværelse i Kina, er forbi. Det russiske overfald på Ukraine har vist en ny dimension i danske erhvervsliv:

A.P. Møller – Mærsk viste hurtigt vejen og stoppede forretningen i Rusland. Mens Carlsberg noget senere men dog betingelsesløst, nu også forlader Rusland.

Det handler om integritet; lad os som minimum huske det næste gang vi skal til valg.

Den nordiske vinkel på klimadiskussionen stikker dybere end Greta Thunberg og Dan Jørgensen. Der går en lige linje fra det igangværende topmøde-hurlumhej i Glasgow til Brundtland-rapporten fra 1987. Og i forårets rapport ”Enabling the Digital Green Transition” kommer Nordisk Ministerråd med sobre og realistiske forslag til at bruge teknologi som drivkraft; mange små nordiske skridt.

Det er lidt ærgerligt, at Danmark er gået hen og blevet ”lidt mere grøn end andre folks børn.” Lige nu falder verden lidt på halen over vores Klimalov med krav om 70% CO2-reduktion i 2030 (i forhold til 1990) og sender vores klimaminister Dan Jørgensen (S) ud for at holde kammeratlige samtaler med de lande i Paris-aftalen, som endnu ikke har leveret nye indspark til, hvordan vi skal undgå at temperaturen på kloden stiger mere en 1,5 grader.

Ikke fordi jeg ikke under Dan Jørgensen anerkendelse for sit årelange arbejde for klimasagen. For det er beundringsværdigt og det samme er hans arbejde for at få loven om de 70% CO2-reduktion på plads. Men det smager lidt af greenwashing, når regeringens næste skridt er blevet ”Der kommer en god løsning i 2025-aftalen”, der fortsætter stilen med at sætte lid til teknologi og udvikling, der i princippet godt kan vente med først skal finde sted til efter 2025 .

Mindre skridt kan gøre det

I foråret var Danmark i regi af Nordisk Ministerråd med til at udgive en rapport, der faktisk leverer sobre og realistiske forslag til at bruge teknologien som drivkraft lige nu. ” Enabling the Digital Green Transition  – A Study of Potentials, Challenges and Strengths in the Nordic-Baltic Region” analyserer de nordiske og baltiske landes styrker, barrierer og potentialer, når det gælder digital grøn udvikling, hvilket I sig selv er interessant læsning.

Men rapporten går skridtet videre og peger på fem konkrete poltikområder og muligheder for at omsætte dem til virkelighed:

  • Udnyt værdien af åbne data om bæredygtighed
  • Økonomisk støtte til grønne initiativer på tværs af sektorer i Norden
  • Sats på grønne digitale kompetencer til alle
  • Prioriter grønne indkøb i det offentlige
  • Lad smarte byer leverer grøn værdi for forskellige interessenter

De fem forslag er detaljeret beskrevet, men er selvfølgelig heller ikke de vises sten. Men de repræsenterer bud på de mindre skridt, som er nødvendige nu og som vil blive betydeligt stærkere i et Nordisk regi. På den måde kan vi både levere troværdige og målbare digitale grønne resultater og sætte baren højt i regional og global politiskabelse.

En nordiske mulighed

I 2019 udgav Michael O’Sullivan bogen “The Levelling: What’s Next After Globalization”. Han beskriver, hvordan globaliseringen bliver afløst at tre måske fire globale magtpoler – Kina, USA, EU og måske Indien. Men han peger også på, at det giver muligheder for at mindre sammenslutninger af avancerede stater som Skandinavien og Baltikum kan blomstre.

I 1987 kom den FN-rapport, der for alvor startede det globale klimaarbejde, der har været i gang siden. For bordenden sad den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland, der også lagde navn til Brundtlandrapporten.
Og der går en direkte linje herfra over det første store FN klima- og udviklingstopmøde i Rio de Janeiro i 1992 over topmødet i Paris i 2015, Dan Jørgensen og Greta Thunberg til de kommende ugers COP26 i Glasgow.

Men det er mange, mange små intelligente skridt, der skaber løsningerne. Udnyttelse af data på tværs af sektorer i avancerede stater er et godt sted at starte.

%d bloggers like this: