Indsigt.nu

Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Vi har holdninger men er datadrevne og baseret på indsigt. Deltag i diskussionen – skriv en kommentar.

Endnu en skræmmende optegnelse fra et vidende menneske, jeg respekterer, maner til eftertænksomhed på demokratiets og frihedens vegne. Kommer vi til at vælge mellem frihed og vækst? Eftertanke en stormfulde 4. maj-aften.

Fjerde sæson af serien The Handmaid’s Tale har netop haft premiere. Jeg hører til dem der både var underholdt og foruroliget gennem den første sæson. Jeg har ikke læst Margaret Atwoods bog fra 1985, der er forlægget for serien. Men HBO-serien er en uhyggelig rejse ind i totalitarisme.
Og gennem både sæson to og tre har ét spørgsmål naget mig: Hvornår var det de skulle have sagt fra?

Jeg forventer ikke, at sæson fire rummer et svar. Vi er nok nået til, at at Atwoods dystopi er blevet til underholdende action. Men man skal blot tænke tilbage på næstsidste sæson af en anden serie; House of Cards for at s forfattere, der har arbejdet med gråzonen mellem demokrati og totalitarisme i vores ellers så behagelige verden.

Når vi ikke bare kan slå diskussionen hen, så er det fordi, det autoritære mørke kommende snigende: Fascisme er ikke historie, det er politik. Men det er vores eget ansvar som borgere at passe og udvikle vores demokratiske samfund: Vi har selv muligheden for at vælge ethvert forsøg på totalitarisme fra.

I dag har jeg læst endnu en skræmmende optegnelse fra et vidende menneske, som jeg respekterer.

Hos magasinet OLFI, der bringer nyheder, baggrund, analyser og debat om forsvars- og sikkerhedspolitik har John M. Foley skrevet debatindlægget ”Forsvaret medvirker til, at magthaverne træder rettigheder og værdier under fode”.
John M Foley er pensioneret major og i den grad iagttager af og ekspert i IT og cybersikkerhed. Jeg har haft æren af at diskutere sikkerhed med ham i en kreds af meget vidende mennesker på området, så hans indspark i debatten er skræmmende for mig.

Det må klart anbefales at læse hele indlægget. Helt til den mest skræmmende pointe:

”Regeringens Kontroludvalg og TET er ikke i stand til at gennemføre undersøgelser og sikre demokratiet, hvilket også er afsløret i forbindelse med den verserende FE skandale. FE og CFCS er således trin for trin og gradvist blevet en stat i staten, som er hermetisk lukket for omverdenen og kun svarer på spørgsmål, hvis de ikke er kritiske. Ellers nægter man at svare med en forklaring og dårlig undskyldning om, at det er hemmeligt og ikke i nationens interesse, at man udtaler sig.”

Covid-19 pandemien har vist sider af folkestyret som i bedste fald kan forklares med, at vi er langt fra Anden Verdenskrig. Men netop derfor har vi brug for hele tiden at være opmærksom på demokratiets og frihedens yderste konsekvens: Hvornår skal vi sige fra?

TV2s dokumentar “Det store klimaslagsmål” sætter helt stille og roligt fokus på, hvorfor klimahandling er så svært med masse af point til Dan Jørgensen. Mens en Wired-kommentar larmende og tydeligt illustrerer, hvorfor det ikke er nok at diskutere længere.

Selvom det i disse Covid-19 tider synes langt, langt væk. Så var det seneste folketingsvalg i 2019 historisk fordi klimadiskussionen endelig skubbede frygten for flygtninge og indvandrere nedad dagsordenen.

Den nye regering fik en klimaminister i skikkelse af Dan Jørgensen (S), som først fik ros for rammerne  (Klimaloven og 70% reduktion af CO2) og skåltalerne, men siden oplevede pres fra regeringens politiske støttepartier Radikale, SF og Enhedslisten om at levere handling. Og så kom Covid-19.

TV2s dokumentar “Det store klimaslagsmål” følger Dan Jørgensen og nøgleaktørerne i perioden fra Klimalov til Covid-19. Dokumentaren giver mig  masser af respekt for Dan Jørgensens vision og indsats. Men den illustrerer også det uendeligt besværlige i at omsætte den politiske vision om 70 procents CO2-reduktion i 2030 til handling.

Vores handling viser vej

Undervejs i dokumentaren siger Dan Jørgensen, at Danmarks CO2-udslip jo reelt betyder meget lidt for planten. Men vores handlinger og reduktioner betyder at vi viser vejen i verdenssamfundet.

I Danmark bakker et bredt politisk flertal op om Klimaloven og de 70 procents reduktion. Men dokumentaren understreger stille og roligt udfordringerne alene i regerings-koalitionen: For når støttepartierne skriger på CO2-afgifter er Klimaministeren reelt bekymret for arbejdspladserne på Aalborg Portland.

Det er et meget konkret eksempel på, de realpolitiske diskussioner, som vi bliver nødt til at at tage for at nå de 70 procent. Og skulle nogen et øjeblik være i tvivl om, at det er nu vi skal flytte os fra klimadiskussion til klimahandling.
Så kan jeg anbefale at ødelægge den gode påskestemning med en kommentar i Wired: The next global crisis is already here—and it’s even worse than COVID-19:

“If voters right now are demanding that their politicians solve the coronavirus crisis, how do we think they’re going to react when the ravages of climate change arrive?

COVID-19 is a glimpse into the future for today’s politicians, and it should be extremely sobering. It won’t matter whose fault it is. It won’t matter what threats you were facing from the opposition at the time. All that matters is if you were perceptive and proactive enough to recognize all of the ways your constituents’ lives were about to change for the worse and you did something about it.”

Forfatteren Bradly Tusk er investor og rådgiver. Han var leder af Michael Bloombergs valgkamp i 2009, der fik ham genvalgt som borgmester i New York. Og han står lige nu i spidsen for at får demokraten Andrew Yang valgt som metropolens borgmester den 2. november 2021. En metropol der er udsat, hvis blot en brøkdel af beskrivelserne af klimakrisen bliver til virkelighed.

 

Det løber mig koldt ned at ryggen, når jeg læser første linje i Peter Kurrild-Klitgaards opdatering: “Vi står på kanten af et autoritært tusmørke.”

Fascisme er ikke historie, det er politik. Men det er vores eget ansvar som borgere at passe og udvikle vores demokratiske samfund: Vi har selv muligheden for at vælge ethvert forsøg på totalitarisme fra.

For det er præcis, hvad vi gør; og præcis hvorfor vi som borgere og professionelle er nødt til at overveje “bagsiden af medaljen” og stille os selv spørgsmålet “hvad hvis” noget oftere og forlange nogle svar og mulige løsninger af beslutningstagerne og os selv:

  • Hvilket samfund vil vi egentlig gerne have?
  • Hvad vil vi betale for det?
  • Hvad vil vi gøre for det?

Gennem de sidste seks  måneder er jeg flere gange vendt tilbage til mit yndlingscitat fra en af mine yndlingsbøger: “En mand” – skrevet af den italienske journalist Oriana Fallaci; om hendes forhold til Alexandros Panagoulis, som kæmpede mod obersterne og militærregimet i Grækenland (1967 – 1974)

“Vanen er det mest skånselsløse giftstof, der findes, for den sniger sig langsomt og stille ind i en, hober sig op i organismen lidt efter lidt, snylter på ens manglende opmærksomhed. Og når man endelig opdager, at man er angrebet af den, har hvert fiber i en allerede tilpasset sig, er betinget af den, der findes ikke mere nogen medicin, der kan helbrede en.”

Men hov, vaner kan jo været gode?

Præcis. Vi er vant til, at vaner er gode. For eksempel rummer digitalisering skræmmende muligheder for meget hurtigt at gøre tusmørket til rigtigt mørke. Digitaliseringen skal ikke stoppes men hele tiden vurderes ud fra både det enkelte menneskes krav om privathed men i den grad også “bevarelsen af vort land uskadt gennem de mørke tider og sikring af folkets velfærd, så langt nationens evner rækker”.

Vi har hver især ansvaret for at reagere på tusmørket i de områder, hvor vi har faglig indsigt. Med viden følger pligten. Pligten til at undgå, at det autoritære tusmørke kan brede sig. For pilen peger lige nu i den forkerte retning, som Peter Kurrild-Klitgaard understreger.

Dette er hverken en opfordring til at gribe til fakler, høtyve og det der er værre….lige nu.  Det er mere et bekymringspunkt (det vi i gamle dage kaldte et faresignal). Men vi skal også være bekymrede.

%d bloggers like this: