Indsigt.nu

Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Vi har holdninger men er datadrevne og baseret på indsigt. Deltag i diskussionen – skriv en kommentar.

Mandagens Data for Good Summit 2020 vil igen understrege det væsentligste budskab om digital transformation for ledere og beslutningstagere: Fokuser på data. Teknologier, services og implementering kan uddelegeres. Men risici og værdi i data er topledernes ansvar. Se evt. DRs fremragende dokumentar-serie: Trumps datagenier: Hele verdens syndebuk som inspiration.

Sidder denne lørdag eftermiddag blandt andet og forbereder mig til at lytte med på konferencen Data for Good Summit 2020 arrangeret af Data for Good Foundation og DI Digital. Det kan heldigvis gøres ved at forene det nyttige med det nødvendige, da jeg gerne har villet se de tre afsnit som udgør DR-dokumentaren Trumps datagenier: Hele verdens syndebuk.

Lige nu er der et afgørende budskab til beslutningstagere (borgere, ansatte ledere og folkevalgte), når det handler om digital transformation:

Fokuser på data.

På produktion, transaktion og værdi. Tilsammen er det fundamentet under virksomheders, organisationers og samfunds digitale troværdighed. Omkring data er der masser af teknologi, talent, governance og proces. Men ledere skal fokusere på data – både muligheder og risici.

I mine mere end 25 år som iagttager og analytiker af it-industrien og anvendelsen af informationsteknologi har jeg set min del af fantaster og svindlere, som med helt sandsynlige teknologiske forudsigelser i markedsføringen har bildt folk hvad som helts ind – tænk bare IT Factory.

DR-dokumentaren om Trumps datagenier er i tre afsnit og idemand samt instruktør er Niels Borchert Holm. Han bringer os uden sensationer og høj musik tættere på, hvad Cambridge Analytica kunne og især ikke kunne.

Det er god journalistik af den slags jeg synes er bedst: Opfølgning når støvet har har lagt sig. Anledningen er selvfølgelig det forestående amerikanske præsidentvalg. Og dermed fokus på, om Cambridge Analytica-inblanding i 2016-valget faktisk var snake oil.

Brad Parscale – der indtil 16. juli var Trumps Campaign Manager, men nu blot ansvarlig for kampagnens datastrategi – virker noget mere som en Trump-vælger end Steve Bannon, Roger Stone, Roger Ailes og lignende konservative personligheder, som nok var mere operationelle i Trumps sejr i 2016. Men Cambridge Analytica-historien, som Alexander Nix så tydeligt oversolgte har været et godt dække.

I en datadrevet økonomi gælder tyngdeloven stadig. Så meget desto vigtigere er det at fokusere på data: Produktion – Transaktion – Værdi

Læs også:
Det handler om DATA punktum

Tre ting topledelsen skal være klar til i en digital reshape

 

 

Digital Reshaping er overskriften for sæson 20/21 i Dansk Selskab for Virksomhedsledelse. Hvis danske topledere mener det alvorligt, er der tre ting, de skal være klar til:

  • Computational Thinking
  • Facilitering
  • Design Thinking

Ellers har de ikke en chance. Det har Jan Horsager skrevet et debatindlæg om hos Børsen.dk (bag betalingsmur) og eksemplificeret med eksempler fra Digitaliseringens Paradokser:

I dansk journalistik taler vi (eller gjorde) om tilstræbt objektivitet og er dermed i min egen journalistiske opfattelse tættere på en anvendelig værktøjsforståelse af objektivitet snarere end et ufleksibelt dogme.

The Economist tager fat på diskussionen i artiklen How objectivity in journalism became a matter of opinion. En diskussion der er afgørende for opfattelsen af en fri presse og muligheden for at sikre borgerne den nødvendige viden for at træffe kvalificerede beslutninger i demokratiet.

Artiklen beskriver udviklingen af objektivitet som ledestjerne for amerikansk journalistik fra tiden efter Den Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Samtidig lister artiklen fire grunde til at ledestjernen er kommet under pres lige nu:

  • Trump æraen
  • Diversitet på redaktionerne
  • Sociale medier
  • Kommercielt pres på medier

Det er værd at læse artiklen for at dykke ned i disse emner. Men det er ikke mit ærinde i dette indlæg. Det er derimod at fremhæve to begreber fra artiklen, som i min optik er vigtige for dansk journalistik at forholde sig til lige nu.

“Bothsideism” er fænomenet, hvor objektivitet bevidst eller udbevidst bliver praktiseret i form af at jagte og formidle modsatrettede synspunkter i en sag for på den måde ikke at tage stilling.

“The view from nowhere” dækker her over, at objektivitet skal forstås som neutralt. Og er neutralitet ikke også et værdiladet synspunkt; og hvis synspunkt er det?

Sandheden er sjældent i to ofte modsatrettede synspunkter. Men ved blot at forklare, hvorfor man vælger de to, er man kommet tættere på sandheden. Og den forklaring deklarerer, hvorfor journalisten og reaktionen forfølger netop denne vinkel ved hjælp af disse kilder.

For de redaktionelle beslutninger om emne, kilder og timingen er heller ikke neutrale. Der er grunde og de kan være gode eller dårlige; men de skal være forståelig for både journalister og brugere.

Den daglige nyhedsdækning bliver efter min mening stadig mere præget af “bothsideism,” fordi der er få hoveder og kun dobbelt så mange hænder til at producere. Ligesom algoritmebaserede robotter har holdt deres indtog i nyhedsjournalistikken.

De ressourcer som er tilgængelige til selvstændig journalistik bliver så brugt på blandt andet gravegrupper, hvor store mængder journalistisk research ender i fomidling som “the view from nowhere,” fordi vigtigheden af emnet, kildevalg og timingen aldrig bliver formidlet for ikke at farve den gode research.

Tilstræbt objektivitet udtrykker ønsket om at ville søge sandheden. Og hvis nyheder også i få sætninger beskriver, hvorfor og hvordan de er blevet til, så er objektivitet stadig et værktøj og ikke et dogme.

 

%d bloggers like this: