Indsigt.nu

Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Vi har holdninger men er datadrevne og baseret på indsigt. Deltag i diskussionen – skriv en kommentar.

2. august 2015 besluttede vi i FN-regi 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. 2030 er året, hvor målene efter 15 år skal være indfriet. Det betyder at vi i disse dage er halvvejs.

De 17 verdensmål dækker over 169 delmål og har dermed sat en afgørende dagsorden for FN-samarbejdet, som er på linje med selve oprettelsen af FN i 1945. Hvis blot en brøkdel af de mange diskussioner, som foregår i regi af de 17 verdensmål, bliver til fordel for en bæredygtig udvikling på kloden, så er vi i gang med en væsentlig omkalfatring af Antropocæn.

Men desværre synes bæredygtighedsdiskussionen mere og mere at fokusere på klimakrisen alene. Og hvis vi lader alle de øvrige dimensioner få anden prioritet, så mister vi den mulighed vi som de rigeste og bedst stillede har for at udvikle løsninger som spiller sammen i opfyldelsen af verdensmålene.

Vi er nødt til at acceptere at bæredygtighed er ydmyghed. Vi har muligheden for at leve med det og af det; selvom det kommer til at betyde afsavn i form af mindre forbrug.  Vi skal skille udvikling og vækst definere drømme og mål, som ikke er drevet af mere men af bedre.

Desværre har det seneste års krig i Europa understreget, at mennesket ikke handler rationelt, selvom vi har midlerne. Derfor har vi endnu mere brug for visionære tænkere, der kan sætte bedre fremfor mere på formel.

På ganske kort tid er beslutningstagere i politik og erhverv gået i gang med at eksekvere en strategi om at gøre Nordsøen til et regionalt energicentrum med investeringer i møller, energiøer og transmission i et hidtil uset omfang. Ingen tvivl om, at vilkår i mange dimensioner var klar på det her område efter mange års tilløb. Men stadig imponerende handlingskraft.

Vi har tilsyneladende også næsten klaret os forbi Corona-pandemien. Men opsigtsvækkende tilfælde af polio i London og New York i efteråret taler deres eget sprog om sårbarhed, især nu hvor vi har oplevet, hvordan smittespredning udvikler sig i et verdensomspændende netværk.

Bæredygtighed er ydmyghed. Vi kan sagtens leve med bedre fremfor mere.

Den blå fugl ligger vingeskudt efter få uger med Elon Musk som ejer. Som inkarneret skrivekugle har jeg gennem mere end 13 år fulgt fuglen dagligt og selv gjort mit til, at holde den flyvende.  Nu mærker vi for første gang, hvad der kan ske, når et globalt socialt medie synger på sidste vers. For selvom Twitter rejser sig som en fugl Fønix, så bliver det noget andet; og det er måske meget godt. For Twitter-stifterne og skiftende ledere udnyttede ikke muligheden for at blive de globale ledere i kampen for intelligent åbenhed og nødvendig brugerhygiejne på en privat platform.

Mit 7.361. tweet er skrevet. Og for første gang har jeg hæftet et tweet fast til min profil, så mine følgere kan se, at jeg som mange andre har valgt i første omgang at sætte profilen på pause. Men jeg er i mit stille sind forberedt på, at det her er slutningen på 13 års følgeskab med mange daglige læsninger og opdateringer på i hvert fald ugentlig basis.

Blot 1.418 følgere har jeg og følger færre. Det betyder også, at jeg nok er sluppet for meget unødig støj. Men det har netop været det geniale ved Twitter, jeg har selv kunnet skrue op og ned og lade platformen være kildegrundlaget for at finde videre til både den viden jeg ønskede at få; og tæt på også at levere den viden, jeg ikke vidste jeg havde brug for.

Boblen i volieren
Måske har jeg haft min egen lille boble i volieren uden alt for megen ondskab og fake news. Til gengæld har jeg lært at arbejde med budskaber og links på meget lidt plads og er stadig overbevist om, at vi alle er nødt til selv at være kildekritiske og ikke kan forlade os på kvalitetsmærker og censorkorps.

Twitter is now owned by Elon Musk – here’s a brief history from the app’s founding in 206 to the present giver et godt indblik i Twitters udvikling fra ægget knækkede i 2006 og frem til Elon Musk overtog det hidtil børsnoterede selskab i de sidste dage af oktober. Den seneste udvikling beskrives i på Computerworld således: Faneflugt: Medarbejdere forlader Twitter i lange baner efter ultimatum fra Elon Musk.

Nu bliver det for mærkeligt
Som bruger bliver det hele for mærkeligt nu. Og udover min ærgrelse over ikke længere at føle mig hjemme på det bedste sociale medie for skrivekugler, så er selvransagelsen for længst sat ind. Den manglende udvikling af platformens åbenhed er en udeladelsessynd af de store.

De folkelige oprør i Egypten, Libyen og Tunesien, der blev kendt som Det Arabiske Forår i 2011 var en storhedstid for Twitter, som varede ved frem til Donald Trumps valgkamp i 2016, hvor kritikken af friheden til at sprede misinformation for alvor tog fart i forholdt til både Twitter og Facebook, der også kæmpede med mistillid efter Cambridge Analytica-affæren.

Tog ikke lederskab for åbenhed
Twitter-stifterne og skiftende ledere havde muligheden for at blive de globale ledere i kampen for intelligent åbenhed og nødvendig brugerhygiejne på en privat platform. Men de valgte helt naturligt kampen om milliarderne og forretningen. Derfor blev misinformation især under Donald Trumps præsidenskab og Corona-pandemien Twitters endeligt.

Elon Musk har lovet at genrejse Twitter. Han har fået blandt andet kryptovalutaselskabet Binance til at hjælpe med at skaffe de 44 milliarder dollars, som har været prisen for at købe Twitter af aktionærerne i det hidtil børsnoterede selskab.

“We’re excited to be able to help Elon realize a new vision for Twitter. We aim to play a role in bringing social media and Web3 together in order to broaden the use and adoption of crypto and blockchain technology,” Binance CEO Changpeng Zhao said in a statement.
CNBC 27.10.22 08.23

Nu mærker vi for første gang, hvad der kan ske, når et globalt socialt medie synger på sidste vers. For selvom Twitter rejser sig som en fugl Fønix, så bliver det noget andet.

Nu mangler jeg for alvor tilstedeværelsen af nogle ansvarlige beslutningstagere i digitaliseringsarbejdet i stedet for dygtige professionelle eksperter.

Et digitalt samfund for alle…
…eller et samfund, der er digitalt først, for alle?

Forskellen er ikke bare ordkløveri. I den første version er det digitalt der styrer samfundet: Organiseret, institutionaliseret og politologisk blåstemplet, som vi kender det i vores velfærdsstat med professionelle demokratiske institutioner, der levner ganske lidt plads til innovation i samfundsudviklingen.

I den anden version stiller alle aktører overalt i samfundet hele tiden spørgsmålet, om der er digitale muligheder for at gøre en service eller et produkt bedre. Det er ikke givet hvilke eller om det overhovedet er tilfældet. Forskellen er, et digitalt samfund for alle skal ledes ovenfra og ned mens et samfund, der er digitalt først, skal ledes fra alle retninger som et netværk, der kan sikre ideernes frie bevægelighed og udvikling.

Regeringen Mette Frederiksen har valgt et digital samfund for alle og kan nu hakke digitalisering af – opgaven er organiseret, institutionaliseret og dermed løst?

Først kom Digitaliseringspartnerskabet med 46 anbefalinger, så kom Digitaliseringsstrategien og anbefalede partnerskabets anbefalinger og leverede beregninger på, hvordan de ønskede anbefalinger kan gennemføres. Nu sluttes ringen med Et digitalt samfund for alle, som beskriver tiltag, der skal inkludere alle borgere i den digitale velfærdsstat, blandt andet skal der nedsættes et ekspertudvalg. Et udvalg af eksperter der så kan supplere det Digitaliseringsråd, som Finansministeren også har sat navne på sammen med formanden Nana Bule, der til daglig er adm. dir. i Microsoft Danmark; listen er et pænt udsnit af gode kendte kræfter plus et par nye.

Men nu mangler jeg for alvor tilstedeværelsen af nogle ansvarlige beslutningstagere i digitaliseringsarbejdet i stedet for dygtige professionelle eksperter; medlemmer af Folketinget. I det mindste medlemmer af Finansudvalget, da digitaliseringsindsatsen jo hører under Finansministeren. Men ideelt mindst et medlem fra alle Folketingets udvalg for at følge og sikre strategiens gennemførelse – og være med til at fokusere på om vi skal have et digitalt samfund for alle eller et samfund for alle, som er digitalt først. Det er for nemt nu at tørre indsatsen af på “eksperter”.

Nu handler det om anvendelse og dermed ledelse af et samfund, hvor digitalt er vævet ind i alle strukturer og processer.

Læs også artiklerne Velfærd er ikke digital; men digitale løsninger leverer velfærd og Kejserens nye digitale klæder

%d bloggers like this: