Indsigt.nu

Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Vi har holdninger men er datadrevne og baseret på indsigt. Deltag i diskussionen – skriv en kommentar.

TV2s dokumentar “Det store klimaslagsmål” sætter helt stille og roligt fokus på, hvorfor klimahandling er så svært med masse af point til Dan Jørgensen. Mens en Wired-kommentar larmende og tydeligt illustrerer, hvorfor det ikke er nok at diskutere længere.

Selvom det i disse Covid-19 tider synes langt, langt væk. Så var det seneste folketingsvalg i 2019 historisk fordi klimadiskussionen endelig skubbede frygten for flygtninge og indvandrere nedad dagsordenen.

Den nye regering fik en klimaminister i skikkelse af Dan Jørgensen (S), som først fik ros for rammerne  (Klimaloven og 70% reduktion af CO2) og skåltalerne, men siden oplevede pres fra regeringens politiske støttepartier Radikale, SF og Enhedslisten om at levere handling. Og så kom Covid-19.

TV2s dokumentar “Det store klimaslagsmål” følger Dan Jørgensen og nøgleaktørerne i perioden fra Klimalov til Covid-19. Dokumentaren giver mig  masser af respekt for Dan Jørgensens vision og indsats. Men den illustrerer også det uendeligt besværlige i at omsætte den politiske vision om 70 procents CO2-reduktion i 2030 til handling.

Vores handling viser vej

Undervejs i dokumentaren siger Dan Jørgensen, at Danmarks CO2-udslip jo reelt betyder meget lidt for planten. Men vores handlinger og reduktioner betyder at vi viser vejen i verdenssamfundet.

I Danmark bakker et bredt politisk flertal op om Klimaloven og de 70 procents reduktion. Men dokumentaren understreger stille og roligt udfordringerne alene i regerings-koalitionen: For når støttepartierne skriger på CO2-afgifter er Klimaministeren reelt bekymret for arbejdspladserne på Aalborg Portland.

Det er et meget konkret eksempel på, de realpolitiske diskussioner, som vi bliver nødt til at at tage for at nå de 70 procent. Og skulle nogen et øjeblik være i tvivl om, at det er nu vi skal flytte os fra klimadiskussion til klimahandling.
Så kan jeg anbefale at ødelægge den gode påskestemning med en kommentar i Wired: The next global crisis is already here—and it’s even worse than COVID-19:

“If voters right now are demanding that their politicians solve the coronavirus crisis, how do we think they’re going to react when the ravages of climate change arrive?

COVID-19 is a glimpse into the future for today’s politicians, and it should be extremely sobering. It won’t matter whose fault it is. It won’t matter what threats you were facing from the opposition at the time. All that matters is if you were perceptive and proactive enough to recognize all of the ways your constituents’ lives were about to change for the worse and you did something about it.”

Forfatteren Bradly Tusk er investor og rådgiver. Han var leder af Michael Bloombergs valgkamp i 2009, der fik ham genvalgt som borgmester i New York. Og han står lige nu i spidsen for at får demokraten Andrew Yang valgt som metropolens borgmester den 2. november 2021. En metropol der er udsat, hvis blot en brøkdel af beskrivelserne af klimakrisen bliver til virkelighed.

 

Det løber mig koldt ned at ryggen, når jeg læser første linje i Peter Kurrild-Klitgaards opdatering: “Vi står på kanten af et autoritært tusmørke.”

Fascisme er ikke historie, det er politik. Men det er vores eget ansvar som borgere at passe og udvikle vores demokratiske samfund: Vi har selv muligheden for at vælge ethvert forsøg på totalitarisme fra.

For det er præcis, hvad vi gør; og præcis hvorfor vi som borgere og professionelle er nødt til at overveje “bagsiden af medaljen” og stille os selv spørgsmålet “hvad hvis” noget oftere og forlange nogle svar og mulige løsninger af beslutningstagerne og os selv:

  • Hvilket samfund vil vi egentlig gerne have?
  • Hvad vil vi betale for det?
  • Hvad vil vi gøre for det?

Gennem de sidste seks  måneder er jeg flere gange vendt tilbage til mit yndlingscitat fra en af mine yndlingsbøger: “En mand” – skrevet af den italienske journalist Oriana Fallaci; om hendes forhold til Alexandros Panagoulis, som kæmpede mod obersterne og militærregimet i Grækenland (1967 – 1974)

“Vanen er det mest skånselsløse giftstof, der findes, for den sniger sig langsomt og stille ind i en, hober sig op i organismen lidt efter lidt, snylter på ens manglende opmærksomhed. Og når man endelig opdager, at man er angrebet af den, har hvert fiber i en allerede tilpasset sig, er betinget af den, der findes ikke mere nogen medicin, der kan helbrede en.”

Men hov, vaner kan jo været gode?

Præcis. Vi er vant til, at vaner er gode. For eksempel rummer digitalisering skræmmende muligheder for meget hurtigt at gøre tusmørket til rigtigt mørke. Digitaliseringen skal ikke stoppes men hele tiden vurderes ud fra både det enkelte menneskes krav om privathed men i den grad også “bevarelsen af vort land uskadt gennem de mørke tider og sikring af folkets velfærd, så langt nationens evner rækker”.

Vi har hver især ansvaret for at reagere på tusmørket i de områder, hvor vi har faglig indsigt. Med viden følger pligten. Pligten til at undgå, at det autoritære tusmørke kan brede sig. For pilen peger lige nu i den forkerte retning, som Peter Kurrild-Klitgaard understreger.

Dette er hverken en opfordring til at gribe til fakler, høtyve og det der er værre….lige nu.  Det er mere et bekymringspunkt (det vi i gamle dage kaldte et faresignal). Men vi skal også være bekymrede.

Når det handler om digital transformation, så er de lavthængende frugter ved at være plukket. Nu bliver det svært.

For danskerne, vores virksomheder og organisationer er rigtig godt kørende, når det handler om informationsteknologi. Når IDC spørger de nordiske virksomheder, så er mere en halvdelen på et modenhedsniveau, hvor de ikke blot understøtter driften med informationsteknologi men er bevidste om, at den digitale modenhed kan bruges til at ændre og udvikle forretningsprocesser – vi taler om forskellen på at understøtte driften med teknologi og skalere forretningen.

Forskellen er helt central. For det er her, hvor produktion/forretning integreres med teknologi. Teknologisk kan ALT lade sig gøre og endda til en fornuftig pris. Det der mangler er, at lederne får fat i den lange ende og udnytter, hvad data kan. For forretningen, organisationen, mennesket og samfundet handler det om at være datadrevne:

Indsamle, analysere og anvende data til at udvikle og skabe værdi. Teknologien og de services der gør det muligt er værktøj, som skal købes. Det handler om data. PUNKTUM.

Hvad er det nu de skal?

I løbet af de seneste uger har både DI og Dansk Erhverv præsenteret henholdsvis CEO Commitment og Tigerråd, som skal …. ja, hvad skal de?

Tænke videre og anbefale, hvordan Danmark sikrer den digitale førerpostition og hvordan Danmark tager et digital tigerspring 20 år frem i tiden.
Det lyder lidt som fortsættelsen af Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid, som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen drev for at gøre Danmark klar til fremtiden og drage fordel af de muligheder, som robotter, kunstig intelligens og nye forretningsmodeller skaber. Ja, persongalleriet rummer endda flere sammenfald.

Sat lidt på spidsen, er der vel tale om nogle uddannelsesnetværk på absolut topniveau, hvorfra digitale tanker kan sprede sig gennem netværk, bestyrelsesposter etc. Men det illustrerer også meget godt, at nu bliver det svært. For de lavthængende frugter er plukket.

ROI eller ny retning?

Om en ledelsesgeneration eller to vil man more sig diskret over, at det var så svært at integrere produktion/forretning og teknologi til et digital paradigme der ikke bare leverer ROI men også innovation og ny retning.

Men lige nu er der en mulighed for at udnytte den digitale modenhed I Danmark til at skabe fremtidens datadrevne virksomheder og samfund, hvis alle de gode kræfter der nu sætter sig I rundkred….nåe nej; netværk hurtigt og effektiv skaber handling.

Og i den datadrevne ånd, så skal det selvfølgelig dokumenteres og bruges aktivt til udvikling af en bæredygtig udvikling.

%d bloggers like this: