Indsigt.nu

På Magtens Voksmuseum bliver der trukket endnu et søm ud af folkestyrets skrøbelig konstruktion. Og alt imens Folketingets medlemmer tilsyneladende farer rundt som fluer i en flaske for at holde deres egen lovmølle i gang, så overlades visionsarbejdet til endnu en kommission. Udefra kigger vi borgere så ind, lige som reality-TV. Engang imellem er der ø-råd, hvor vi selv kan være med til at afgøre, hvem der har XFactor nok til at blive de nye på Borgen og Rådhuset, eller hvem der skal sendes hjem.

Efter fyraften onsdag drog jeg på udflugt til det Mads Brügger kalder den billige ende af strøget, Frederiksberggade – stykket mellem Gammel Torv og Rådhuspladsen. Her har mediet Frihedsbrevet, som han er stifter og leder af, åbnet Magtens Voksmuseum. En udstilling med ti voksdukker af embedsmænd, der har haft centrale roller i Minksagen.

Mens jeg stod der i et pop-up museum i et tomt butikslokale på strøget og kiggede voksfiguren, der forestiller rigspolitichef Thokild Fogede, i øjnene, gik det endeligt op for mig: Summen af Minksagen, en politisk skandale midt i den største sundhedskrise i vores tid, er blot endnu et søm, der bliver trukket ud af den skrøbelige konstruktion, som demokratiet er.

De har fat i en lang ende på Frihedsbrevet. Ikke bare med det nyskabende portræt af de ti embedsmænd, som Magtens Voksmuseum er, men også i mediets øvrige nøgterne magtkritiske journalistik, der er uden ret meget af den “dokumentar filigran”, som tilsyneladende  ellers  hører med til den fjerde statsmagts gravergrupper.

Og det er en selvstændig pointe i denne indsigt. Filigran er pynt. Og når jeg bruger ordet skrøbelig konstruktion i forbindelse med folkestyret, så visualiserer jeg en kulisse til en film eller et teaterstykke, hvor de tilsyneladende solide konstruktioner blot er rammer lavet af tynde lister, finer og lærred – den mindst ringe måde at få løst opgaven. Den fjerde statsmagt – altså pressen – er også en del af det overophede politiske maskinrum, som denne skrøbelige konstruktion rummer.

Nyhedstrætte danskere og udbrændte politikere

Derfor er det ikke blot et søm, men et par bærende lister, som er fjernet i konstruktionen, når Altinget skriver, at danskerne bliver mere og mere nyhedstrætte. Reuters Institute Digital News Report for 2022 finder, at 20 % af danskerne ofte eller indimellem aktivt undgår nyhederne – et tal, der er steget fra 15 % i 2019. Ifølge Reuters rapport er det især unge, der ikke opsøger nyheder aktivt. Men hånden på hjertet, det kender jeg godt fra mig selv.

Helt nede i fundamentet ryster det til gengæld, når man kigger på, at flere folkevalgte går ned med stress og bliver syge af arbejdet på Christiansborg. Af og til har jeg fornøjelsen af, at møde politikere, som ikke hører til blandt de, som alle kender og oftest er citeret i medierne, Desværre efterlader de som regel et indtryk af, at de farer rundt som fluer i en flaske for at kunne holde gang i deres egen lovmølle.
Christiansborg skal ikke være en almindelig arbejdsplads for de 179 folkevalgte. Det er det for alle de medarbejdere, der servicerer dem. Men lige præcis de 179 medlemmer af Folketinget er de eneste, der har magt til at ændre på det. Derfor skulle de også gerne have visionerne og ro samt integritet til at arbejde med dem.
Folkevalgte politikere skal også have ordentlige forhold, og det skal Folketingets Præsidium tage sig af. Men når medlemskabet af den lovgivende forsamling i et demokrati betragtes som en stilling besat af en lønmodtager, så skulle der allerede have været gjort noget for længst.

Democorporate lingo

Det fører på den ene side til en træls sagsbehandlingslignende parlamentarisme, hvor man skaber abstraktioner som afskaffelsen af en helligdag for at øge et teoretisk arbejdsudbud med nogle få tusinde årsværk. Forhandler normeffekter samt adfærdsvirkninger og pakker det ind i mere democorporate lingo som det finanspolitiske råderum.

Men på den anden side, kan de folkevalgte ikke komme op med en visionær reform af en grundpille i velfærdssamfundet – sundhedsvæsnet – uden at nedsætte endnu en kommission af dygtige eksperter, som sikkert dårligt selv har tid til at deltage i arbejdet. Ideelt set skulle det jo være omvendt; politikerne med flertallet kommer med visionerne, som eksperterne trykprøver før centraladministrationen forbereder lovene.

Stop lovmøllen og tænk

Politikerne kunne beslutte at  stoppe lovmøllen helt i et år; eller næsten. Sikrer selvfølgelig at lyset er tændt og sikkerheden for borgerne intakt, mens den åndelige rørlighed og deraf følgende visioner bruges til at renovere folkestyret og fremtidssikre det med alt, hvad det nu ville kræve af lovændringer inklusive Grundloven.

Vi er i gang med en demokratisk dekobling: Udefra kigger vi som borgere ind, lige som reality-TV. Engang imellem er der ø-råd, hvor vi selv kan være til at afgøre, hvem der har X-faktor nok til at blive de nye på Borgen og Rådhuset eller sende nogen hjem.

Visionær ledelse kræver en delikat balancegang mellem integritet og ydmyghed, set udefra mangler der noget ydmyghed i det politiske maskinrum, hvor samspillet mellem politikere, embedsmænd og medier bliver til politik og beslutninger. Overophedningen i maskinrummet ser heller ikke ud til at være aftaget med tilbagetrækningen af advarsler til topembedsmænd i Minksagen.

Der kommer forhåbentlig til at blive talt en del om Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i den kommende tid. Styrelsen er etableret i 2019 for ”at varetage statens arbejdsgiverfunktioner, herunder at forberede forhandlinger og indgå overenskomster og aftaler på det statslige område samt varetage opgaver i forhold til løn, ledelse og personale.”  Og i fredags valgte statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) at følge en ny vurdering fra styrelsen og nikke til, at allerede uddelte advarsler til topembedsmænd fra ministerierne i forbindelse med Minksagen bliver trukket tilbage.

De personlige sager for topembedsmændene er alvorlige. Men det handler denne Indsigt ikke om, den handler om processerne, ledelsesrummet og beslutningerne omkring sagerne. For Minksagen er blot én i rækken af fire undersøgelses- og granskningskommissioner og sågar en Rigsret, der har været i brug siden 2015 for at afklare om der har været problemer i konkrete politiske sager.

I den samme periode er temperaturen steget og steget i det Altinget og Mandag Morgens strategi direktør Lisbeth Knudsen kalder det overophedede politiske maskinrum; der hvor samspillet mellem politikere, embedsmænd og medier bliver til politik og beslutninger. Jeg anbefaler stærkt at læse Lisbeth Knudsens kommentar ”Lisbeth Knudsen dumper Dybvad-rapport: Kommer ikke til at nedkøle de overophedede politiske maskinrum”.

”Med andre ord er der behov for at tage noget af farten og konfliktniveauet ud af de politiske processer, at få beslutningsprocesser og beslutningsindhold bedre forberedt, at få bedre styr på gråzonerne i embedsværkets rådgivning til ministeren og varetagelsen af ministerens eksponeringsbehov på de sociale medier.”

Medarbejder- og Kompetencestyrelses anbefalinger har statsministeren valgt at følge fuldstændig to gange i Minksagen: Både ved at give sin departementschef en advarsel og at trække den tilbage igen, da Medarbejder- og Kompetencestyrelsen lavede en ny vurdering i kølvandet på Thomas Rørdams vurdering af, at regeringens pressemøde den 4. november 2020 ikke var en instruks om at aflive alle mink. Det mente Minkkommissionen at den var; en mening som Medarbejder- og Kompetencestyrelsen lagde til grund for at topembedsmændene skulle have advarsler.

Minksagens seneste udvikling er allerede begyndt at påvirke temperaturen i det politiske maskinrum; for eksempel hæver Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør på Jyllands-Posten temperaturen i det politiske maskinrum et par grader med en ironisk kommentar. Det samme gør journalist Frank Korsholm på Facebook, hvor han har holdt fast i den rent juridiske vinkel i sin dækning:

Det er tydeligt, at der i regeringens arbejdsfællesskab er en ambition om at nedbringe temperaturen i det politiske maskinrum og måske endda ændre grundlæggende på processer, ledelsesrum og beslutningerne, der er resultatet. Og visionær ledelse kræver en delikat balancegang mellem integritet og ydmyghed i forhold til alle interessenter:

Ordnet definerer integritet således:

”En persons evne og vilje til at handle selvstændig, ærligt og redeliget uden uvedkommende eller upassende hensyntagen til nogen eller noget.”

Og ydmyghed således:

”Det at udvise ærbødighed, respekt, underkastelse, beskedenhed el.lign.”

Set udefra og ind mangler der noget ydmyghed i maskinrummet. En aktuel og præcis vinkel på den mangel findes i den fremragende dokumentar ”Støjbergs stemmer” på DR.dk.

Bæredygtig datahåndtering taber til forfængelighed og bekvemmelighed, hvis ikke vi rykker sammen. Efter EU Kommissionen har forbudt fællesskabets embedsmænd at anvende TikTok på arbejdstelefoner og andre terminaler med arbejdsapplikationer installeret, er danske folketingsmedlemmer gået i gang med at fjerne TikTok, der på trods af faresignaler blev højeste mode for kandidaterne i efterårets valgkamp.

Torsdag i sidste uge fik 32.000 ansatte i EU Kommissionens institutioner besked om, at fjerne TikTok fra arbejdstelefoner og andre terminaler med arbejdsapplikationer. Ifølge mediet Computerworld sagde næstformand for EU Kommissionen, Margrethe Vestager, at forbuddet er et forsigtighedsprincip i forhold til cyber-security. Men der er to undersøgelser i gang hos det europæiske datatilsyn, EDPB, som bliver færdige ”inden for en overskuelig tidsramme”.

Ifølge stort set alle medier, senere samme dag, så fraråder den officielle danske sikkerhedsmyndighed Center for Cybersikkerhed NU brug af TikTok på tjenstlige enheder i Danmark. Men det har de nu gjort længe, hvis man læser anbefalingerne i Råd om sikkerhed på mobile enheder 1. udgave fra 5. november 2018.

Der står ikke direkte TikTok i publikationen. Men adfærden, som publikationen anbefaler kan ikke tolkes ret meget anderledes. Og slet ikke sat ind i den politiske kontekst, hvor kampen allerede i 2018 rasede mod høstning af data fra sociale medie som Facebook og Google. Alligevel virkede det nærmest som om, at flere folkevalgte hovedløst kastede sig ud på det Kina-baserede sociale medie TikTok, der længe har været under mistanke for at høste data.

Ledelse jeg gerne vil følge
Det er ledelse af den slags, som jeg gerne vil følge, når EU Kommissionens næstformand bruger forsigtighedsprincippet, som argument for at forbyde TikTok på arbejdsterminaler. Ruslands krig mod Ukraine har givet frygten for misbrug af data og den frie bevægelighed for data en ny skræmmende dimension. Indtil Ruslands invasion i Ukraine for et år siden var kampen mod høstning af data først og fremmest et spørgsmål om privatliv; for de fleste danskere.

Der har altid været spionagedimensioner i digitalisering. Og derfor er cybersikkerheden i Danmark blevet forankret i Forsvarets Efterretningstjeneste; langt væk – lidt for langt væk fra borgerne i Danmark. For den frie bevægelighed for data skal være den femte frihed i EU. Men det kræver, at vi som borgere kan håndtere data på en bæredygtig måde og overvejer:

• Hvorfor vi producerer data; produktion, transport og opbevaring af data kræver ressourcer i form af energi og råvarer.
• Hvorfor vi deler data; det er en borgerpligt at forholde sig til hvordan vi vil anvende vores data – og det er en samfundspligt at beskytte borgerne mod misbrug samt definere og måske allervigtigst udvikle og ændre forsigtighedsprincippet efterhånden, som vi bliver klogere.
• Hvad vi bruger data til; helt banalt kan alle digitale løsninger bruges til det gode og onde – i et hæsblæsende tempo. Alligevel må vi gerne udvise nænsom undren og eftertanke samt skifte standpunkt.

”Det var den bedste tid, det var den værste tid; det var visdommens århundrede, det var dårskabens århundrede;”. Sådan starter Charles Dickens ”En fortælling om to byer”.  Det er essensen af, at vi nok altid er midt mellem godt og ondt. Her på den anden side af industrisamfundet, har vi bare mindre tid til at tænke efter, så vi er nødt til at hjælpe hinanden for at sikre den bæredygtige datahåndtering i Danmark og EU.