Indsigt.nu

Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Vi har holdninger men er datadrevne og baseret på indsigt. Deltag i diskussionen – skriv en kommentar.

Nu mangler jeg for alvor tilstedeværelsen af nogle ansvarlige beslutningstagere i digitaliseringsarbejdet i stedet for dygtige professionelle eksperter.

Et digitalt samfund for alle…
…eller et samfund, der er digitalt først, for alle?

Forskellen er ikke bare ordkløveri. I den første version er det digitalt der styrer samfundet: Organiseret, institutionaliseret og politologisk blåstemplet, som vi kender det i vores velfærdsstat med professionelle demokratiske institutioner, der levner ganske lidt plads til innovation i samfundsudviklingen.

I den anden version stiller alle aktører overalt i samfundet hele tiden spørgsmålet, om der er digitale muligheder for at gøre en service eller et produkt bedre. Det er ikke givet hvilke eller om det overhovedet er tilfældet. Forskellen er, et digitalt samfund for alle skal ledes ovenfra og ned mens et samfund, der er digitalt først, skal ledes fra alle retninger som et netværk, der kan sikre ideernes frie bevægelighed og udvikling.

Regeringen Mette Frederiksen har valgt et digital samfund for alle og kan nu hakke digitalisering af – opgaven er organiseret, institutionaliseret og dermed løst?

Først kom Digitaliseringspartnerskabet med 46 anbefalinger, så kom Digitaliseringsstrategien og anbefalede partnerskabets anbefalinger og leverede beregninger på, hvordan de ønskede anbefalinger kan gennemføres. Nu sluttes ringen med Et digitalt samfund for alle, som beskriver tiltag, der skal inkludere alle borgere i den digitale velfærdsstat, blandt andet skal der nedsættes et ekspertudvalg. Et udvalg af eksperter der så kan supplere det Digitaliseringsråd, som Finansministeren også har sat navne på sammen med formanden Nana Bule, der til daglig er adm. dir. i Microsoft Danmark; listen er et pænt udsnit af gode kendte kræfter plus et par nye.

Men nu mangler jeg for alvor tilstedeværelsen af nogle ansvarlige beslutningstagere i digitaliseringsarbejdet i stedet for dygtige professionelle eksperter; medlemmer af Folketinget. I det mindste medlemmer af Finansudvalget, da digitaliseringsindsatsen jo hører under Finansministeren. Men ideelt mindst et medlem fra alle Folketingets udvalg for at følge og sikre strategiens gennemførelse – og være med til at fokusere på om vi skal have et digitalt samfund for alle eller et samfund for alle, som er digitalt først. Det er for nemt nu at tørre indsatsen af på “eksperter”.

Nu handler det om anvendelse og dermed ledelse af et samfund, hvor digitalt er vævet ind i alle strukturer og processer.

Læs også artiklerne Velfærd er ikke digital; men digitale løsninger leverer velfærd og Kejserens nye digitale klæder

I digitaliserings-diskussionen er især IT-industrien begyndt at tale mere og mere om digital velfærd. Men det er en farlig vej at betræde; for tanken om digital velfærd er en rød klud i både debatten om velfærd og digitalisering og kommer til at forplumre diskussionen om digitale løsninger til velfærd – altså teknologi til velfærd.

Det kan hurtigt komme til at lyde som ”flueknepperi”, men det er en regulær semantisk diskussion. Vi er begyndt at tale mere og mere om digital velfærd i arbejdet med offentlig digitalisering: Men velfærd er ikke digital; digitale løsninger kan være velfærd og til de digitale løsninger bruges teknologi. Og den skelnen er vigtig.

For begrebet digital velfærd er i bedste fald bredt og unuanceret og i værste fald en rød klud i debatten om velfærd og digitalisering. Ikke at røde klude skal være bandlyste fra debatter; men i digitaliseringsdebatten er det det en stopklods for konstruktiv diskussion.

Man skal tænke intelligent og konstruktivt, når man diskuterer.

Derfor betyder det noget at tale om digitale løsninger og teknologi, der leverer velfærd i stedet for digital velfærd. Fuldstændig som kommunernes interesseorganisation KL og kommunernes it-fællesskab KOMBIT har gjort det de seneste to år med tænketanken ”Teknologi til velfærd”.

Så digital velfærd skal ikke på dagsordenen i valgkampen til det valg, der jo endnu ikke er udskrevet. Men det skal teknologi til velfærd, for det er den digitale transformation som er vigtig. Hvordan vi som samfund hele tiden stiller spørgsmålet, om der er digitale løsninger, som kan gøre velfærden bedre eller billigere – afhængig af politiske holdninger.

Teknologi til velfærd breder sig fra digital sagsbehandling og administrative robotter, over blandt andet uddannelsesteknologi (Edtech) til hospitalsteknologi (Healthtech) og også de energiteknologier, der skal hjælpe til med den grønne omstilling. Derfor skal vi ikke bruge en samlebetegnelse som Digital Velfærd, men i stedet anstrenge os for at beskrive og kommunikere præcis den teknologi til velfærd, som der er tale om.

Danmark ligger stadig i top på Europa Kommissionens rangering af digitalisering i de 27 medlemslande kaldet Digital Economy and Society Index. Men hvis vi vil bruge vores digitale status intelligent, så kræver det politiske visioner om anvendelse; og det kræver computationel fantasi, i valgkampen til det valg, der jo altså stadig ikke er udskrevet.

Computationel fantasi er nødvendig for politiske visioner, der bygger på mere, end at teknologien nok skal løse problemer som klimaforandring lige om lidt. For at bruge digitaliseringen intelligent skal visionerne bygge på forståelse af at være datadrevet og den computationelle fantasi skal gøre de visionære politikere i stand til at visualisere visionerne.

Sommerens udvikling i sagenom anvendelse af cloud baseret computing i Helsingør Kommunes skoler og implementeringen af MitID viser med al tydelighed at vi prøver at digitalisere med regulering fremfor samarbejde, visioner og fantasi … innovation.

Måske er det derfor vil langsomt falder tilbage i DESI.

Læs også min artikel Kejserens nye digitale klæder

%d bloggers like this: