Indsigt.nu

Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Vi har holdninger men er datadrevne og baseret på indsigt. Deltag i diskussionen – skriv en kommentar.

En trist cocktail blandet af den lovgivende magt og den såkaldte fjerde statsmagt i fællesskab bedøver tilsyneladende udviklingen af demokratiet. Hvorfor bliver vi ellers ved med at finde os i, at den ene “skandale” efter den anden underminerer folkestyret?

Der er grund til at hejse et faresignal over folkestyret på vej ind I 2021. Manglen på respekt og ydmyghed er ved at undergrave folkestyret. Hvis beslutningstagere vil have magten og æren i demokratiet, så kræver det troværdighed. Den forsvinder stadigt hurtigere; men kan hjælpes tilbage med visioner og diskussioner.

Seneste eksempel er den klæbrige sammenblanding af to regulære skandalesager til en endeløs nyhedsdækning af muligheden for rigsretssager mod henholdsvis Inger Støjberg (V) og Mette Frederiksen (S). Nyhedsdækning der smører den tynde film af informationer ud over hverdagen i såkaldte nyhedsflader.

Den triste cocktail

Det er en trist cocktail, hvor den lovgivende magt (politikerne) og den såkaldte fjerde statsmagt (medierne) i et ufrivilligt fællesskab bedøver os med den ene skandale efter den anden, som i sig selv skaber nyheder i form af advokatundersøgelser, kommissionsdomstole og konsekvenser for den lille håndfuld stjernepolitikere, der optræder sammen med kommentarorne i nyhedsfladerne.

Samtidig sikrer resten af de mange forholdsvis ukendte folkevalgte, at lovmøllen maler hurtigere og hurtigere. Det synes som om, at megen detaljeret lovgivning nok skal prøve at tøjle kompleksiteten i samfundet, men samtidig sikre at mediernes gravegrupper ikke finder nye skandaler, som skal sætter gang i en ny runde af den triste cocktail.

Starten på Fortalen til Jyske Lov fra 1241 bruges ofte som et billede på, hvordan vi skal håndtere samfundet: “Med lov skal land bygges”. Men nytårsaftensdag 2020 faldt jeg over disse Tweets fra Danmarks tidligere justitsminister Søren Pind:

“Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden.”

Visioner skal hjælpe diskussionen

Visioner er helt nødvendige til at sætte retning. Og det er diskussionen af og uenigheden om udtryk som “sandheden” og at “nøjes med sit eget”  samt “at lade andre nyde samme ret” der kan skabe eftertænksomhed og egentlige forandringer; når vi argumenterer i stedet for at stemme.

Vi skal tænke nyt og bruge både vores høje videnniveau i Danmark og digitale samarbejdsværktøjer til at genskabe den demokratiske diskussion i en uformel men dog forpligtende form, så de mange folkevalgte, der ikke når nyhedsfladerne kan få hjælp.

  • Godkendelsen af den første vaccine i Storbritannien til at bringe Covid-19 under kontrol
  • Gennembrud i forståelsen af proteiners struktur

Værdien af digital i forskning og innovation skaber håb for reel bæredygtig udvikling og stiller krav til vores evner som beslutningstagere – borgere – i demokratiske samfund.

Stigende smittetale, mink-gate, Brexit … de seneste uger har ikke gjort det mentale kaos mindre for os. Men set fra drone-perspektivet lyser et mønster op – et bæredygtigt digitalt mønster. Selv har jeg haft svært ved helt at få tankerne på plads omkring de mange positive nyheder, der kommer fra videnskaben lige nu.

Men som en del af weekendlæsningen faldt jeg over Janan Ganeshs kommentar på FT.com (€): A bad week for nostalgia: Scientific breakthroughs should stem the anti-modern trend

Vaccinen

Storbritannien har som det første af de lande, som vi normalt gerne sammenligner os med, godkendt en Covid-19 vaccine fra et af de store globale medicinalselskaber. Ligesom der de seneste uger har været meldt om store fremskridt i tilsvarende vacciner fra andre selskaber.

Det er gået ufatteligt hurtigt at udvikle vaccinerne. Ovenikøbet ser vi nye metoder taget i brug i produktionen, der måske kommer til at gøre det muligt hurtigt at ”om-konfigurere” vaccinerne i fremtiden.

Ganesh nævner også bulletiner om gennembrud i forståelsen af proteiners struktur, som et eksempel på, at modernitet og teknologioptimisme stadig ånder under presse fra den bølge af nostalgi, som efter hans mening har taget overhånd som følge af det pandemi-beredskab vi alle befinder os i.

Bunsenbrænderen

Selv ynder jeg at bruge bunsenbrænderen som billede på digitalisering. Det lille stykke laboratorieudstyr, der bruges til at opvarme væsker og dermed sætte gang i forskning, udvikling og innovation. Digitaliseringen har givet forskningen tæt på ubegrænsede muligheder for databehandling og analyser, machine learning og heraf følgende kunstig intelligens: Det 21 århundreds bunsenbrænder.

Så kommer der en masser praktikaliteter om infrastruktur, anvendelse, videreudvikling, privatliv, sikkerhed og så videre. Diskussioner der hurtigt mentalt drukner selv det mest teknologipositive, moderne menneske.

Men værdien af digital i forskning og innovation skaber netop håb for, at vi vil lykkes – ikke blot med at tøjle Covid-19 og kommende pandemier. Men også med at udvikle teknologier, processer og services, der kan sikre den bæredygtige samfundsudvikling, som er målet for den seneste uges hjemlige forlig om blandt andet bilafgifter og stop for udvinding af fossile brændstoffer i Nordsøen

Mennesket

Tæt på udgangen af 2020 er det et fantastisk budskab. Og selvom Janan Ganesh fik mig til at tage et mentalt opgør med nostalgien med sin kommentar, så vil denne nye datadrevne udvikling komme til at stille nye krav til os som borgere og altså beslutningstagere i demokratier.

For vi skal sikre at vi har adgang til at se mønstrene fra drone-perspektivet og ikke drukner i relevant men underordnede perspektiver. Vi skal have en ny værdidagsorden, der handler om data – ikke kunne privatliv – men et menneskelig værdiperspektiv i en hård rationalitet, som datadrevne beslutninger bringer med sig. Formål, værdi og risici i en datadrevet økonomi.

Fokus på ledelse af digitalt transformerede organisationer, virksomheder og samfund er afgørende for at opnå mest mulig med investeringerne i teknologi. Digital forestillingskraft er afgørende for at identificere områder, hvor det giver værdi at arbejde med digitale teknologier.  

I den seneste udgave af podcasten Tech og strategi i øjenhøjde fra organisationen Dansk IT fortæller erhvervsforsker Reimer Ivang om arbejdet med begrebet digital forestillingskraft. Ideen er at beskrive de kompetencer, der gør en organisation i stand til identificere områder, hvor det giver værdi at arbejde med digitale teknologier.

I podcasten medvirker også Christian Holmegaard Mossing. Han er Vice President for Data, Analytics og planning i Niras og fortæller om, hvordan den digitale forestillingskraft kan anvendes i praksis.

Lyt til podcasten: Digital forestillingskraft: Sæt gang i innovationen med nye digitale teknologier

Diskussionen er helt central for ledelse af DX – ledelse af organisationer, virksomheder og samfund som er digitalt transformerede og nu skal have af mest muligt ud af investeringerne i teknologi.

Jeg bruger selv Reimer Ivangs tankegods om digital forestillingskraft eller digital imagination som en af de ingredienser, som topledere skal bringe i anvendelse både for at levere en succesfuld digital transformation og lede succesfuldt herefter:

Læs mere: Tre ting topledelsen skal være klar til i en digital reshape

 

%d bloggers like this: