Undskyld jeg forstyrrer. Eller nej. Der er ikke altid grund til at undskylde forstyrrelser. Disruption er det nye sort.
Disruption er afgørende i den altuelle digitale transformation. Nye selskaber som kommer på markedet med noget helt nyt og udkonkurrerer eller ændrer markedsvilkår. At bruge digitaliseringen til forandring, udvikling, innovation.
I løbet af foråret eller senest til sommer vil vi være ved at brække os over ordet disruption og vil kalde det hypet, buzzword og så videre. Men det er først nu vi skal til at igang med at forstyrre hinanden på godt og ondt i alle typer af produkter og service.
I skrivende øjeblik sidder jeg i Finansforbundets lokaler til et gå-hjem-møde arrangeret af Dansk IT med professor Jan Damsgaard fra Department of IT Management og lytter på og diskuterer, hvordan virksomhedene vil klare den digitale udfordring.
Er det Danske Banks disruption-task force model eller Nordeas opkøb af finansteknologiske virksomheder til “eget forbrug,” eller McKinsey-rapport anbefalingen, der er løsningen?
Ja til alle tre modeller, når det gælder first movers. Og i min optik nej, når udviklingen ruller videre.
Distuption skal være en disciplin i ledelse af digitaliserede organisationer: Digital ledelse. Digitale ledere skal bringe os fra købmænd til markedspladser – uanset, hvad forretningen er:
