Indsigt.nu

Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Vi har holdninger men er datadrevne og baseret på indsigt. Deltag i diskussionen – skriv en kommentar.

Nogen har tænkt sig godt om og kunnet overtale Lars Frelle-Petersen til at forlade skyggekabinettet på Rådhuspladsen og vende tilbage til en helt afgørende rolle i centraladministrationen de kommende år: Departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I andre uger ville det nok have en prominent plads i nyhedsdækningen, men midt Corona-elendigheden og det amerikanske præsidentvalg risikerer udnævnelsen af en ny departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet helt naturligt at flyve under radaren i den såkaldte fjerde statsmagt. Men det er faktisk en genistreg.

Posten som departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er blevet ledig fordi den hidtidige øverste embedsmand i ministeriet er blevet departementschef i Forsvarsministeriet efter den seneste ballade om Forsvarets Efterretningstjeneste kostede Thomas Ahrenkiel jobbet.

Og så er der jo aldrig noget der så skidt, at det ikke er godt for noget. For departementschefer er DJØF-ernes Zenmestre. De ypperste embedsmænd der kan og skal håndtere skiftende ministre og regeringer og sikre at Hendes Majestæts Regeringer leverer og er toptunede.

Morten Bæk er derfor helt i toppen med en fortid som direktør i Energistyrelsen, der altså er ret central for livet i Danmark. Men Lars Frelle-Petersen er Danmarks transformationsmester. Han har stået i spidsen for den offentlige digitalisering i Danmark fra de første spæde skridt i Den Digitale Taskforce fra 2001 over etableringen af Digitaliseringsstyrelsen til vicedepartementschef i Finansministeriet inden han rykkede over i DI. Her blev han ikke bare direktør for medlemsvirksomhederne i IT-brancheorganisationen DI Digital men ansvarlig for hele den tværgående digitaliserings-indsats blandt det store flertal af private virksomheder i Danmark.

Vi taler om det sorte bælte i transformation.

Da Lars Sandahl Sørensen tog over efter Karsten Dybvad som den kun tredje administrerende direktør i stororganisationens 30-årige historie rykkede Lars Frelle-Petersen helt op i toppen af det skyggekabinet som topledelsen på hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade reelt udgør. Men nu har den rigtige centraladministration hentet transformationsmesteren tilbage.

Det er  godt tænkt, når man har lavet en lov der kræver en 70 procents reduktion af Danmarks CO2-udslip i 2030. Der skal nogen strategier og transformationsbølger til – helst i går. Og der skal også bruges en hel del teknologi til at nå målet.

Og i DI har de netop ansat Digitaliseringsstyrelsen direktør Rikke Zeberg som ny direktør for DI Digital og digitaliseringsindsatsen i erhvervsorganisationens medlemsvirksomheder. Så alt er i balance.

Link til Altingets podcast med Carsten JensenParadoksalt: Kul- og Stålfællesskabet var første sten i fundamentet under vores Europæiske Union; nu truer, som Carsten Jensen udtrykker det, vores “hovedløse anvendelse af fossile brændstoffer” – herunder kul – verden som vi kender den. Og hvor Schuman talte om at bevare verdensfreden, har vi nu brug for at bevare verden. Og brug for Europa, fordi store handlekraftige enheder er afgørende for det arbejde.
Endnu et tankevækkende take fra Altinget på en 2020-udgave af talen, der blev startskuddet til vores Europæiske Union.

Altinget har i samarbejde med Europa Kommissionen bedt en række debatører om et bud på, hvordan “Schumanerklæringen” kunne lyde i dag; 70 år efter Frankrigs daværende udenrigsminister Robert Schuman bogstavelig talt præsenterede “Det Europæiske Kul og Stålfællesskab” på ruinerne af Anden Verdenskrig.

Det var starten på en organisering, der har givet Europa 70 år med nogenlunde fredelige forhold, økonomisk vækst og solidaritet. I 2020 er der brug for, at vi husker, hvor Den Europæiske Union kommer fra, og at fred er nøgleordet – vækst og solidaritet er gevinsten.

Så det er en super ide, at lade vidende mennesker give et bud på, hvad det europæiske fællesskab er i 2020. Første podcast i serien er Bo Lidegaards bud. Talen indholder alle de rigtige elementer til at skabe et europæisk fællesskab på tværs af generationer og landegrænser med respekt for bæredygtighed og kultur.

Han siger også, at unionen konstant må udvikle sig med borgerne i centrum og centreret om borgernes demokratiske organisationer. Men Bo Lidegaard tilhører også den generation, der altid nævner de fire friheder: Arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital – ikke den femte, som vi SKAL have på plads; nemlig den frie bevægelighed for data.

Uden den frie bevægelighed for data bliver det umuligt at fortsætte unionens udvikling som globalt centrum for kulturel, politisk og økonomisk udvikling.

%d bloggers like this: