Indsigt.nu

Anders Fogh Rasmussens Copenhagen Democray Summit 2025 finder sted I København lige nu. Kæmpe respekt for arbejdet, men det er manglen på udvikling af demokratiet der er vores problem; kunne vi blot gøre det til en folkebevægelse.

Det gør ondt i sjælen i disse måneder. Efter 32 års karriere som journalist, analytiker og redaktør med fokus på krydsfeltet mellem teknologi, erhverv og politik står vi i Danmark i en situation, hvor de demokratisk valgte beslutningstagere vil ofre udvikling for oprustning, uden andet formål end værdidestruktion – krig er ikke bare foragt for liv, det er den ultimative værdidestruktion, fordi krige ikke har noget formål.

For hver gang jeg i disse måneder hører en politisk beslutningstager siger, at ”vi” har sovet i timen, fordi vi har ladet USA være vores beskytter siden 2. Verdenskrig endelig nåede en afslutning for 80 år siden, så bliver jeg mere og mere arrig. Arrig over at beslutningstagere, der selv har siddet med magten, om ikke i 80 år, så i mange år, ikke går mere ydmygt til værks: Der har været rig mulighed for at træde op på ølkassen og foreslå noget andet siden Murens fald.

Jeg har ikke læst Anders Fogh Rasmussens bøger, blot interviewene i anledningen af udgivelsen. Og det forstærkede blot min arrigskab over køen ved håndvasken; ikke fordi Putins krig i Ukraine eller amerikanernes vej mod autokrati er hans eller andre nuværende danske beslutningstageres skyld; nu står det blot lysende klart, at vi især siden Berlin Murens fald og Sovjetunionens opløsning har fejlet i det fælles ansvar for at udvikle demokratiet; samfundets ledelsesudvikling.

Point til Foghs demokratiarbejde

Her skal Anders Fogh Rasmussen så alligevel have point; mange faktisk. I går og i dag har hans nu etablerede platform Alliance of Democracies holdt det årlige Copenhagen Democray Summit i Skuespilhuset på Kvæsthusbroen i København.

The Copenhagen Demoracy Summit er en global ledende dialog om demokrati. Kæmpe respekt for det arbejde og for at understrege teknologiens mulighed for at sikre og udvikle demokratiet. Kunne vi blot gøre det til en folkebevægelse og ikke en boble i boblen.

Mit faglige forbillede, The Economist, har i 2025 fokuseret på deres egen dækning af månederne op til, og snart efter afslutningen af 2. Verdenskrig, fra tyskernes endelige overgivelse i maj 1945 til japanerne som de første og indtil videre eneste fik atomkrigens vanvid at føle og dermed endelig fik sat punktum for krigen.

Vores fejl gennem de 80 år er ikke at have overladt de militære muskler til amerikanerne. Vores fejl er, at vi ikke har udviklet lederskabet i demokratiet; derfor er det en god ide både at lytte til Copenhagen Democracy Summits teknologi-dagsorden men også bare at gøre noget, som kan udfordre den forsyningskæde som vi har fået skabt i vores demokrati.

Selvom det i informations-forstoppelse føles som flere år, så er der blot gået 100 dage siden Donald Trump blev indsat som USAs præsident valgt for anden gang på demokratisk vis af en oplyst befolkning i verdens største økonomi.

Der er ingen grund til her at gå igennem, hvad der er blevet udstedt af præsidentielle dekreter siden 20. januar. Fra min stol ser jeg masser af informations-forstoppelse om told, Ukraine og Grønland, samtidig med at den nye amerikanske regering er i gang med at fjerne fundamentet under USAs verdensklasse forskning, ændrer valglove og fyrer offentlige ansatte.

I politik og erhvervsliv klynker vi alle over manglende indsigt. For amerikanske job-tal og andre klassiske markedsmål har hidtil ikke givet nogen brugbare indikationer, fordi de kigger bagud på historiske data. Nu har The Economist lavet en analyse, der lidt som under Covid-19 pandemien tager alternative vinkler i brug ved at anvende data i realtid.

Det kan vi gøre, fordi vi har data. Under pandemien blev realtidstransaktioner fra betalingskort taget i brug, som en indikator for en økonomisk udvikling. Ikke fordi de data siger alt, men fordi de indikerer retning, som kan bruges til analysere situationen og bane vej for handling.

The Economist har taget en tilsvarende tilgang for at vurdere, hvad USAs handelskrig betyder, selvom den nu primært handler om Kina:

“Bookings for new journeys between China and America plummeted by 45% year-on-year in the week beginning April 14th, according to Vizion, a data firm.”

Sejltiden mellem Kina og den amerikanske vestkyst er cirka 40 dage. Så de skibe, der ankommer lige nu er sendt afsted før de 145 pct. told trådte i kraft.

Samtidig stiger booking af lagerplads i amerikanske frihavnsområder, hvor told først bliver pålagt, når varerne føres ud. De seneste ugers rundbarbering af amerikanernes pensionsopsparinger efter kursfald er bare starten, mens ejerne af amerikanernes gæld (obligationer) er begyndt at overveje risikoen i den investering.

Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest, skrev i dag på LinkedIn: “Recessionen rammer USA om 1-2 måneder.”

Det her er ødelæggelse af værdier på linje med den fysiske krig. Ligene ligger ganske vist ikke i gaderne, men levetid blive forkortet og mulighederne for kommende generationer bliver mærkbart forringet uden noget reelt formål.

Der er få ting, jeg har været enig med vores tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen om, men Trump og Putin er to alen af et stykke.

Vores skilsmisse fra Mump-styret i USA kommer til at koste alt for mange menneskeliv og destruktion af værdi. Mennesker og værdier der kunne løse verdens virkelige problemer.

Efter to måneder med Trumps anden administration i Det Hvide Hus vokser mit behov for at forstå og ikke alene registrere de mange ord, beslutninger og handlinger, som den anden Trump-regering overvælder verden med. Det fik jeg hjælp til fra en artikel i Financial Times:

Trump’s assault on the rule of law: ‘the speed and intent is remarkable’
The US president is testing constitutional limits and challenging the courts to stop him. Who will blink first?

Især hæfter jeg mig ved et citat fra Rosa Brooks, der er professor på Georgetown Law School; hun forklarer i artiklen, hvorfor etableringen af Departement of Goverment Efficiency (DOGE) med Elon Musk i spidsen er den mest dristige udnyttelse af magten:

”Doge viser, at det ikke er nødvendigt med tanks på gaden, hvis ens pension eller tilskud pludselig er forsvundet. Hvis du kan fjerne eller kontrollere hele regeringens evne til at ansætte og fyre og udbetale og ikke udbetale, så har du gjort det. Hvem har brug for en hær?

Elon Musk eksekverer i direkte forlængelse af præsidentembedet uden af være en del af regeringen. Helt forventelig reageres der med sagsanlæg og kendelser; og noget kunne tyde på, at Trump-administration vil have så meget som muligt afgjort i den amerikanske Højsteret, som i princippet bakker regeringen op, siden Trump selv fik skabt det konservative flertal blandt dommerne i sin første regering.

“Den vestlige civilisations grundlæggende svaghed er empati”
Elon Musk

Men det er nok ”i princippet,” der er nøglen til at forstå, hvordan USA agerer efter for anden gang at have valgt Donald Trump og Make America Great Again-bevægelsen som leder og politisk vision. For der eksisterer ikke noget ”i princippet.”

”Den, der redder sit land, overtræder ikke nogen lov.” Citatet tilskrives Napoleon, men blev også udgivet på Donald Trumps konti på de sociale medier Truth Social og X i sidste måned.

80 års integration slutter

Den amerikanske præsident er den formelle leder for føderationen af 50 amerikanske stater og ganske vist uformel men uomtvistelig leder af det, vi kalder den vestlige verden. En ordning skabt af de økonomiske og organisatoriske beslutninger, aftaler og samarbejder, som fulgte afslutningen af Anden Verdenskrig inklusive Bretton Woods-systemet, FN, Nato og EU.

Når man læser op på vores fælles historie efter Anden Verdenskrig som borger og dermed beslutningstager i et demokratisk samfund, så er det jo nemt at se, hvordan vi i lyst og nød har integreret vores økonomier, militær og kommunikation i et virvar af aftaler og institutioner. En integration, som næppe kan vikles ud men må skilles ad i en hård bodeling.

For skilles, det vil amerikanerne efter 80 år; jeg ved godt at det ikke er et stor flertal, der vandt valget i november, men de har trods alt valgt Trump som politisk leder og Maga-bevægelsen som politisk vision to gange. Så vi kunne jo bare gå i gang med den transatlantiske bodeling?

Men to citater mere fra Financial Times-artiklen hiver mig ud af min drøm om at gå fredeligt hver til sit. Larry Summers, den tidligere leder af Harvard Universitet og amerikansk finansminister – ganske vist under Clinton, men dog en anerkendt stemme, siger:

”For to måneder siden havde jeg ikke forestillet mig den tilsidesættelse af retssikkerheden og den brutalitet, vi ser nu.”

Elon Musk selv, sagde ifølge artiklen i sidste måned:

”Den vestlige civilisations grundlæggende svaghed er empati.”

Kæmper for empati

Det er så her filmen knækker helt for mig; og godt det samme. For jeg har brugt min ungdom og mit voksne liv på at forsvare og arbejde for, at empati skaber forståelse og dialog, som skaber samarbejder, der skal være afhængige og forpligtende juridiske såvel som kommercielle, for så forebygger de krig.

Desværre står vi jo midt i en krig mod et Rusland, der siden Sovjet-tiden kun har været en supermagt i kraft af sine atomvåben. Men som med en folkevalgt autokratisk leder i spidsen ikke desto mindre har fået tæt på frit spil af Nato og EU.

Så vores skilsmisse fra Mump-styret i USA kommer til at koste alt for mange menneskeliv og destruktion af værdi. Mennesker og værdier der kunne løse verdens virkelige problemer.

Men heldigvis reagerer Europa; der forhandles mellem landene om massiv oprustning. Og denne uges tyske forfatningsændring, der efter et helt enestående og historisk politisk arbejde, løfter gældsbremsen i tysk økonomi og sætter helt nye realiteter bag mulighederne for europæisk oprustning.

Europa skal stå i egen ret, lyder mantraet lige nu. Men vi skal sørge for, at vi ikke mister os selv og vores empati og dermed den europæiske integritet.

“For to måneder siden havde jeg ikke forestillet mig den tilsidesættelse af retssikkerheden og den brutalitet, vi ser nu”
Larry Summers, fhv. finansminister i USA

For krig forrår: Empati ødelægges som alle andre værdier. For hvert liv, der allerede er tabt, siden Rusland igen angreb Ukraine for tre år siden; og for hvert liv inklusive de danske, der bliver tabt i de kommende uger, måneder og år.

Det kommer nok desværre til at vare længe inden America eller Europa bliver Great Again.