Indsigt.nu

Indsigt.nu startede som en blog og har gennem årene lagt format til lidt af hvert. Som journalist og analytiker arbejder jeg ved siden af mit dagjob på at udvikle ledelsesmodeller i en digital verden. Jeg holder også gerne foredrag om digitalisering og ikke mindst den hæsblæsende historie fra Alan Turing til Digital First organisationer.

AI-angst skal fjernes med design af de rigtige løsninger og et digitalt forsigtighedsprincip. Og selvom man næsten ikke tør sige det i disse ”tilbage til de gode gamle analoge dage” tider, så kan digitale løsninger hjælpe os med det. Det hørte jeg desværre ikke meget om ved ADDs i øvrigt vildt gode arrangement: Er fremtidens chef en algoritme

Vi har et problem med digital transformation generelt og AI eller kunstig intelligens i særdeleshed. Vi diskuterer efterhånden kun i absolutter: For eller imod; med os eller de andre…..godt eller ondt. Når man som jeg har beskæftiget sig med informationsteknologi de sidste 30 år; så kan det godt føles som en falliterklæring. Og så alligevel ikke.

For vi er nu nået forbi ”de lavthængende frugter” hvor eksperterne kan opnå spektakulære effektiviseringer med informationsteknologi. Herfra kræver digitalisering også governance og dermed politisk indblanding og demokratiske processer drevet af brugerne. Og så står vi i den klassiske såkaldt demokratiske eller publicistiske tradition, hvor vi altså oftest alene diskuterer i absolutter.

Skabe indsigt

Projektet Algoritmer, Data & Demokrati (ADD) er et kombineret forsknings- og oplysningsprojekt, der skal kortlægge og skabe indsigt og debat om, hvad digitale processer egentlig gør ved os og for os. Skabe indsigt i, hvordan algoritmerne helt konkret kommer frem til deres resultater.

Startskuddet for ADD lød i 2021 for et tiårigt forsknings- og oplysningsprojekt, der er estimeret til 100 millioner kroner og støttet af The Velux Foundations Villumfonden og Veluxfonden. Universitetet RUC leder forskningskonsortiet og Tænketanken Mandag Morgen driver oplysnings- og dialogindsatsen. Og de er allerede godt i gang.

Den 8. februar sad jeg selv i Pressen i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København og fulgte arrangementet ”Er fremtidens chef en algoritme”. Arrangementet startede med en kvik og udfordrede keynote fra Phoebe Moore. Hun er professor i Management og Future of Work ved University of Essex Business School og Senior Fellow ved FNs internationale arbejdsorganisation ILO eller International Labour Organization.

Ansvarligheds dimension

Phoebe Moore talte blandt andet om behovet for fokus på, hvordan algoritmer anvendes i ledelse på arbejdspladser: Når algoritmer anvendes i ledelse, skal vi sikre ansvarlighed fremfor alene at fokusere på sikkerhed. Det kan lyde lidt teknisk (som de siger i radioen, når de taler ned til lytterne 😉 ); men det er egentligt såre simpelt. For ansvarlighed er den ledelsesmæssige og politiske dimension, som vi lægger ovenpå eller rundt om sikker en anvendelse af algoritmer i form af blandt andet ingen bias samt strategisk og kontinuerlig træning.

Jeg tolker selv ønsket om ansvarlighed som præcis den nuancering af diskussionen om AI, algoritmer og digitalisering, der er nødvendig for at undgå, at vi falder i fælden om kun at diskutere absolutter. Og det lyder ligetil og nemt; men det er det ikke.

Den fiktive retssag og industrisamfundet

Anden del af arrangement var en fiktiv retssag om digital overvågning på hjemmekontoret. Formatet med fiktive retssager har ADD udviklet til perfektion med et hold af ”dommere” som repræsenterer den dybeste indsigt, viden og anvendelse på området, som er til behandling. Ligesom der er er anklager, forsvarer og vidner af den højeste kvalitet. Jeg kan kun anbefale at kigge med på optagelsen.
Det er bossware-teknologier der er på anklagebænken. Og formålet er at skabe debat om introduktionen af monitorerings-software på arbejdspladser. Diskussionen var også god, men manglede den ansvarlighedsdimension, som jeg havde fået sat i hovedet af Phoebe Moore.

Det var meget passende at overvære den fiktive retssag i en af industrisamfundets højborge. Trykkeriet hvor generationer af medarbejdere har knoklet for at gøre den højeste oplysning tilgængelig i fysisk form. I dag er trykkemaskinerne væk og industrisamfundet erstattet af nye dimensioner.

Nye dimensioner som vi også har brug i AI-diskussionen for at undgå den AI-angst der spreder sig, når vi ikke forstår, hvordan data bliver anvendt på nye måder overalt. Vi skal lave sikre algoritmer og digitale services (altså bl.a. uden bias og trænet strategisk og kontinuerligt); det kan vi lovgive om og forvalte efter bland andet ved hjælp  af hele det store EU lovgivningskompleks som er på vej. Men ansvarligheden handler om at lytte og acceptere usikkerhed. Tale om hvornår vi anvender data og algoritmer til det gode eller det dårlige (eller onde).

Forsigtighedsprincippet

Vi har brug for et digitalt forsigtighedsprincip, som vi kan tale om, uanset hvor i livet og samfundet vi befinder os. Muligheden for en nænsom undren; for det er nemlig ikke nødvendigt at være hverken data scientist eller bachelor i kunstig intelligens. Men som borger bliver det en pligt, at sætte sig ind i, hvad AI er for at deltage i diskussionen om forsigtighedsprincippet – start eventuel med Elements of AI, der et gratis onlinekursus udbudt af Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Det er den danske version af den finske borger succes.

2. august 2015 besluttede vi i FN-regi 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. 2030 er året, hvor målene efter 15 år skal være indfriet. Det betyder at vi i disse dage er halvvejs.

De 17 verdensmål dækker over 169 delmål og har dermed sat en afgørende dagsorden for FN-samarbejdet, som er på linje med selve oprettelsen af FN i 1945. Hvis blot en brøkdel af de mange diskussioner, som foregår i regi af de 17 verdensmål, bliver til fordel for en bæredygtig udvikling på kloden, så er vi i gang med en væsentlig omkalfatring af Antropocæn.

Men desværre synes bæredygtighedsdiskussionen mere og mere at fokusere på klimakrisen alene. Og hvis vi lader alle de øvrige dimensioner få anden prioritet, så mister vi den mulighed vi som de rigeste og bedst stillede har for at udvikle løsninger som spiller sammen i opfyldelsen af verdensmålene.

Vi er nødt til at acceptere at bæredygtighed er ydmyghed. Vi har muligheden for at leve med det og af det; selvom det kommer til at betyde afsavn i form af mindre forbrug.  Vi skal skille udvikling og vækst definere drømme og mål, som ikke er drevet af mere men af bedre.

Desværre har det seneste års krig i Europa understreget, at mennesket ikke handler rationelt, selvom vi har midlerne. Derfor har vi endnu mere brug for visionære tænkere, der kan sætte bedre fremfor mere på formel.

På ganske kort tid er beslutningstagere i politik og erhverv gået i gang med at eksekvere en strategi om at gøre Nordsøen til et regionalt energicentrum med investeringer i møller, energiøer og transmission i et hidtil uset omfang. Ingen tvivl om, at vilkår i mange dimensioner var klar på det her område efter mange års tilløb. Men stadig imponerende handlingskraft.

Vi har tilsyneladende også næsten klaret os forbi Corona-pandemien. Men opsigtsvækkende tilfælde af polio i London og New York i efteråret taler deres eget sprog om sårbarhed, især nu hvor vi har oplevet, hvordan smittespredning udvikler sig i et verdensomspændende netværk.

Bæredygtighed er ydmyghed. Vi kan sagtens leve med bedre fremfor mere.

Den blå fugl ligger vingeskudt efter få uger med Elon Musk som ejer. Som inkarneret skrivekugle har jeg gennem mere end 13 år fulgt fuglen dagligt og selv gjort mit til, at holde den flyvende.  Nu mærker vi for første gang, hvad der kan ske, når et globalt socialt medie synger på sidste vers. For selvom Twitter rejser sig som en fugl Fønix, så bliver det noget andet; og det er måske meget godt. For Twitter-stifterne og skiftende ledere udnyttede ikke muligheden for at blive de globale ledere i kampen for intelligent åbenhed og nødvendig brugerhygiejne på en privat platform.

Mit 7.361. tweet er skrevet. Og for første gang har jeg hæftet et tweet fast til min profil, så mine følgere kan se, at jeg som mange andre har valgt i første omgang at sætte profilen på pause. Men jeg er i mit stille sind forberedt på, at det her er slutningen på 13 års følgeskab med mange daglige læsninger og opdateringer på i hvert fald ugentlig basis.

Blot 1.418 følgere har jeg og følger færre. Det betyder også, at jeg nok er sluppet for meget unødig støj. Men det har netop været det geniale ved Twitter, jeg har selv kunnet skrue op og ned og lade platformen være kildegrundlaget for at finde videre til både den viden jeg ønskede at få; og tæt på også at levere den viden, jeg ikke vidste jeg havde brug for.

Boblen i volieren
Måske har jeg haft min egen lille boble i volieren uden alt for megen ondskab og fake news. Til gengæld har jeg lært at arbejde med budskaber og links på meget lidt plads og er stadig overbevist om, at vi alle er nødt til selv at være kildekritiske og ikke kan forlade os på kvalitetsmærker og censorkorps.

Twitter is now owned by Elon Musk – here’s a brief history from the app’s founding in 206 to the present giver et godt indblik i Twitters udvikling fra ægget knækkede i 2006 og frem til Elon Musk overtog det hidtil børsnoterede selskab i de sidste dage af oktober. Den seneste udvikling beskrives i på Computerworld således: Faneflugt: Medarbejdere forlader Twitter i lange baner efter ultimatum fra Elon Musk.

Nu bliver det for mærkeligt
Som bruger bliver det hele for mærkeligt nu. Og udover min ærgrelse over ikke længere at føle mig hjemme på det bedste sociale medie for skrivekugler, så er selvransagelsen for længst sat ind. Den manglende udvikling af platformens åbenhed er en udeladelsessynd af de store.

De folkelige oprør i Egypten, Libyen og Tunesien, der blev kendt som Det Arabiske Forår i 2011 var en storhedstid for Twitter, som varede ved frem til Donald Trumps valgkamp i 2016, hvor kritikken af friheden til at sprede misinformation for alvor tog fart i forholdt til både Twitter og Facebook, der også kæmpede med mistillid efter Cambridge Analytica-affæren.

Tog ikke lederskab for åbenhed
Twitter-stifterne og skiftende ledere havde muligheden for at blive de globale ledere i kampen for intelligent åbenhed og nødvendig brugerhygiejne på en privat platform. Men de valgte helt naturligt kampen om milliarderne og forretningen. Derfor blev misinformation især under Donald Trumps præsidenskab og Corona-pandemien Twitters endeligt.

Elon Musk har lovet at genrejse Twitter. Han har fået blandt andet kryptovalutaselskabet Binance til at hjælpe med at skaffe de 44 milliarder dollars, som har været prisen for at købe Twitter af aktionærerne i det hidtil børsnoterede selskab.

“We’re excited to be able to help Elon realize a new vision for Twitter. We aim to play a role in bringing social media and Web3 together in order to broaden the use and adoption of crypto and blockchain technology,” Binance CEO Changpeng Zhao said in a statement.
CNBC 27.10.22 08.23

Nu mærker vi for første gang, hvad der kan ske, når et globalt socialt medie synger på sidste vers. For selvom Twitter rejser sig som en fugl Fønix, så bliver det noget andet.

%d