Indsigt.nu

Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Deltag i diskussionen – skriv en kommentar.

Der sker noget vigtigt i Danmark lige nu; noget af den slags som ægte transformation er gjort af. I et samarbejde mellem virksomheder, organisationer og forskning er Data for Business i gang med at gøre udnyttelsen af data til forretning for helt almindelige virksomheder og organisationer.

Fotolia_63987062_XS_dkdland.jpg

Data er kernen i den transformation, som vi er midt i og kalder digitalisering. Selvfølgelig handler det om at have nok datakraft, netværkskapacitet og høj mobilitet. Men skrevet i sin mest enkle form handler ligningen om data – at producere, behandle og anvende data så tæt på realtid som muligt.

Med stigende intensitet har medie-, konference- og møde-dagsordnerne det seneste år handlet om EU’s forordning til beskyttelse af persondata GDPR. En måned efter den er trådt i kraft, kan vi endelig begynde at tale om det, som den øvelse i virkeligheden handler om; nemlig at få godt nok styr på og beskytte vores persondata til, at vi kan kaste os ud i at skabe fri bevægelighed for data i EU – den femte frihed i efter personer, varer, tjenesteydelser og kapital.

Digitaliser IT og genindfør EDB
Så vi digitaliserer informationsteknologien eller genindføre EDB som begreb. For det handler om data.

Onsdag den 20. juni lægger Dansk Industri lokaler til konferencen DataForBusiness Summit 2018. Udover Dansk Industri er arrangørerne Networked Business Initiative og IBM. Det er skelsættende måske ligefrem banebrydende for den digitale transformation i Danmark.

DataForBusiness er en udløber af Networked Business Initiative, der siden 2010 har arbejdet på at skabe et forpligtende netværkssamarbejde mellem erhvervsliv og den akademiske verden.

I DataForBusiness har forskere fra CBS, Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut sammen med og finansieret af IBM, Dansk Industri, Industriens Fond og Networked Business skabt en model, som kan hjælpe almindelige virksomheder og organisationer med at analysere værdien af og mulighederne for at producere og anvende data og dermed tage yderligere nogle skridt i den digitale transformation.

Dermed er der skabt et samarbejde som reelt kan levere resultater af den slags, som vi kan tillade os at kalde styret markedsøkonomi. For vi er nok nødt til at konstatere, at markedet selv er kommet til kort i kommercialiseringen af data.

MIT Technology Review publicerede fornyligt artiklen: “It is time to rein in the databarons.”  Artiklen beskriver den datakultur, som er blevet til i Facebooks og Googles kamp om det digitale verdensherredømme sammen med Amazon. Og advokerer for, at det nu er tit til at tøjle databaronerne.

Markedskræfterne alene har ikke været al for gode til at skabe et bæredygtigt marked for data. Måske fordi det har været så drevet af et industrisamfundsfokus på produkter og services med det ene formål at skabe mere forbrug.

Konkurrencemyndighederne har haft svært ved at få skovlen under udviklingen. EU er kommet bedst fra start.

Personligt både håber og forventer jeg også, at Europa kan få en dominerende rolle i næste udviklingstrin, hvor services kommer til at fokusere på platforme med deleøkonomi for øje eller direkte med det formål at mindske vores ressourceforbrug og skabe et nyt Why for at drive og lede virksomheder.

Et nyt Why for at driver virksomhed
Når produkter og services bliver stadigt mere generiske, er der brug et andet formål med at drive virksomhed, som for eksempel at bringe os tætte på de 17 verdensmål (Sustainable Development Goals). Og der er som en klumme hos Mandag Morgen beskrev denne uge masser af plads til forbedring – selv hos duksene som Danmark.

Fokus på data er ikke noget nyt. For to år siden havde jeg selv fornøjelsen af at skrive med på udgivelsen ”Vind Fremtiden”, hvor 16 internationale eksperter gav deres bud for fremtidens intelligente samfund, og hvad der skal til for at vinde det.

Blandt andet interviewede jeg Gwen Thomas, som var med til at starte the Data Governance Institute og i dag arbejder som Corporate Data Advocate for The International Finance Corporation (part of the World Bank Group). Hun havde fem råd til dansk erhvervsliv:

1) Gør datahåndtering til en del af god ledelsespraksis.

2) Datahåndtering skal forankres politisk i topledelsen, bygges op i projektorganisationen og styres i alle dele af forretningen.

3) Drop dyre rådgivere – organisér datafora, så ledelsen får viden om skjulte datapunkter i hele organisationen.

4) Tænk standarder for organiseringen af data: produktion, indsamling, opbevaring, anvendelse.

5) Nem integration er afgørende i datahåndteringen: Data skal nemt kunne deles internt og eksternt, og det skal være nemt at finde og bruge tredjepartsdata.

Det nye er, at to år senere er teknologien i form af cloud, big data og analytics, mobilitet samt sociale og samarbejdsteknologier endnu bedre. Men vigtigst er at nye partnerskaber og samarbejdsformer som DataForBusiness dukker op med anvisninger til hvordan Gwen Thomas’ råd kan virkeliggøres; og undgår vi at det hele ender i ansøgninger om finansiering og afrapportering, så er det en rigtig solid sten i fundamentet under en datadreven økonomi i Danmark.

Selvfølgelig skal digital transformation levere return on investment. Tyngdeloven gælder stadig. Men hvilket afkast? Og hvad er investeringen? Det er til diskussion og udvikling af alle der ikke bare lader sig affinde med, at det nu ”nok bliver lidt teknisk”.

Digital transformation

”Nu bliver det lidt teknisk” er desværre blevet et åndeligt gulvtæppe, som vi fejer diskussioner ind under, der har mere end tre datapunkter eller ikke lige kan forklares knivskarpt på 30 sekunder. Men vores liv er blevet teknisk.

I 2018-samfundet skal vi forstå mere og handle intelligent. Men vi skal ikke nødvendigvis forstå alt og vi kan faktisk hjælpe hinanden, ja de teknologiske forudsætninger for at dele viden, diskutere og udvikle sammen har aldrig været bedre.

Minimal Viable Understandings
Vi har brug for at udvikle ikke bare en, men mange MVU-er Minimal Viable Understanings af, præcis hvad det er digital transformation betyder for vores familier, virksomheder og samfund ikke generelt – men for din familie, din virksomhed og det samfund du lever i og min familie, min virksomhed og de organisationer og institutioner, som jeg indgår i.

Det er nødvendigt at fokusere på afkast af investeringen i digital transformation både etisk, funktionelt og økonomisk – ofte samtidig og i mange forskellige sammenhænge. Så det bliver teknisk; og vi får brug for viden på et niveau, der ikke kan rummes i mediedagsordenen eller begrænses til at bliver delt på de traditionelle uddannelsesinstitutioner.

En del af investeringen i digital transformation er derfor nødt til at være nye kanaler for videndeling for både private, virksomheder og samfund; en ny videndeling-infrastruktur. Vi står – stadig – godt rustet i det danske samfund, fordi vi har:

  • Høj grad af teknologianvendelse: Vi ved at intelligent anvendelse af teknologi skaber værdi. Så alt andet lige skaber det endnu mere værdi med intelligent anvendelse af tredje-platforms teknologier og de digitale acceleratorer, der sætter yderligere turbo på teknologianvendelsen.
  • Distribueret beslutningskraft: Flade organisationer og medansvar er afgørende for den hyperkontekstuelle ledelse, der gør det muligt at skabe de relationer, netværk og økosystemer, som er forudsætningen for at anvende tredje platforms teknologier intelligent.
  • Tradition for kommunikation – ikke bare information men diskussion. Diskussionen er nødvendig for, at vi flytter os fra at beslutte og lede til at udvikle og innovere på alle niveauer i vores personlige liv, arbejdsliv og samfundsliv.

Det er nu vi skal fokusere på at sikre så mange Minimal Viable Understandings som muligt for at kunne handle og sikre ROI af digital transformation. Et nyt livslangt paradigme for uddannelse i stedet for den nuværende uddannelsesindsats, der slutter med den videregående uddannelse, er nok et lidt længere perspektiv. Men lige nu kan vi:

  • Bruge industriorganisationer og NGO-er til at skabe platforme for videndeling – ved at investere i relevant, intelligent indhold, der leveres på de teknologiske platforme som digitaliseringen giver os mulighed for. Det vil være god stil af virksomheder i et vidensamfund at investere i og sponsere formidling af indhold, som de ikke direkte kan kontrollere, men ønsker at fremme for at sikre videndelingen.
  • Afsætte flere public service-midler til videndeling i det danske samfund. Det er godt med investering traditionel dansk kultur og vigtigt at sikre nyheder på dansk. Men det bliver helt afgørende at have en viden-dagsorden, der sikrer os beslutningskraft til at udvikle vores samfund.
  • Institutionalisere en dataetisk-debat i det danske samfund. Så hverken den teknologiske udvikling eller kontrollen med udviklingen underminerer vores samfund.

Digitale strategier, råd, udvalg, planer, projekter: Danmarks digitale transformation ser vældig kompliceret ud i den daglige nyhedsstrøm. Hvis vi ikke skal miste overblikket i offentlig digitalisering, er vi nødt til at fokusere på tre klare vinkler og acceptere, at der både er brug for ekstrem teknologisk kompleksitet og stor beslutningskraft baseret på mavefornemmelse og data i realtid; ikke blot for eksperter men for alle borgere.

Fotolia_63987062_XS_dkdland.jpg

Tirsdag præsenterede regeringen National Strategi for Cyber- og Informationssikkerhed. 25 tiltag der skal skabe et sikkert fundament under Danmarks digitale transformation og beskytte borgere og virksomheder mod cyberangreb og digital kriminalitet.

Ligesom blandt andet Disruptionrådet eller Partnerskab for Danmarks Fremtid, Digital Hub Denmark, Teknologipagten og det dataetiske ekspertudvalg er der tale om politiske konstruktioner, som skal udmøntes og forhandles og blive til noget i det omfang, det nu er politisk muligt. Det er der ikke noget mærkeligt i, det er betingelserne for at lave de politiske rammer for et samfund.

Det er godt, at den digitale transformation nu faktisk sætter sit præg på det politiske arbejde; selvom det set gennem mediedækningen måske er lige ved at kamme over engang imellem.

Det politisk fokus på digital transformation er helt afgørende for Danmarks udvikling.

Men det er også afgørende, at vi holder skarpt fokus på vinklerne, når vi diskuterer offentlig digitalisering:

1) Den politiske vinkel

Den politiske vinkel er forudsætningen for at folkevalgte politikere kan lave love og regler, der kan regulere udviklingen i et digitalt transformeret samfund. Skåret ind til benet bør den politiske vinkel fokusere på:

  1. Digital sikkerhed
  2. Digital dannelse i uddannelser

På toppen af det, er alt hvad der kan skabes af erhvervsfremme og digital faglighed i uddannelsessystemet et plus. Men til syvende og sidst er det velregulerede markedskræfter, den danske model og troen på at teknologien kan anvendes til det gode, der skal sikre den udvikling.

2) Service- og sagsbehandlingsvinklen

Digitalisering af den offentlige service og sagsbehandling er den anden vinkel. Her har embedsmænd i det danske samfund været i gang i mange år og gjort Danmark førende i verden med blandt andet digital signatur, digital post, selvbetjening hos myndigheder og høj grad af automatisering – tænk bare SKAT.

SKAT er rigtig godt eksempel på, at Danmark fører an – også når det handler om, hvad der så sker. For problemerne hos SKAT er uanset alvoren ”børnesygdomme” i et digitalt transformeret samfund. Det afgørende er, at der nogen som forstår problemer, reagerer og leder den digitale transformation – også i centraladministrationen, kommuner og regioner.

3) Den demokratiske vinkel

Den tredje vinkel er den digitale transformation af demokratiet. Her er vi ikke engang begyndt for alvor. Diskussionen har kredset om digitale valghandlinger og digitale folkeafstemninger, der er mindre interessante; for borgerne får ikke mere tid til at selv at engagere sig i alle beslutninger.

Meget mere interessant i disse ”udflytnings- og Danmark i bedre balancetider” er muligheden for at understøtte folkevalgte lovgivere med teknologi og digitale processer, så de ikke behøver at sidde på Christiansborg fra 1. oktober til 5. juni.

Man kan forestille sig folketingsmedlemmer med job eller andre aktiviteter, som faktisk er relevante for den geografi eller de sager, som de repræsenterer og dermed muligheden for at skabe andre politiske organisationsformer end partierne. Det vil være en tiltrængt fornyelse af det repræsentative demokrati.

Kompleksitet og sund fornuft

Men for at holde tungen lige i munden i forhold til de tre vinkler på Danmarks digitale transformation, så er vi som borgere nødt til at acceptere en høj grad af kompleksitet, som anvendelsen af teknologi skaber. Netop derfor skal vi bruge den sunde fornuft til at stille spørgsmål og kræve meningsfulde svar af idemagere, leverandører og de mennesker vi vælger til at træffe beslutninger på vores vegne.

Digitalisering skaber i princippet total gennemsigtighed i alle processer. Alt kan dokumenteres; så der er ingen undskyldning for ikke at svare og skabe åbenhed.

Digital transformation kan koges ind til historien om at kunne producere, behandle og anvende data så tæt på realtid som muligt. Det er forskellen på IT-mulighederne for ti år siden og i dag.

%d bloggers like this: