Indsigt.nu

Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Deltag i diskussionen – skriv en kommentar.

Således endte vores blåøjede omgang med personlige data; forhåbentlig: Den fortsatte udvikling i sagen om misbrug af data fra Facebook-konti til analysearbejde og påvirkning af demokratiske processer samt valg i Storbritannien og USA kan blive et vendepunkt, hvis vi indser og handler på, at håndtering af data handler om moral og at de etiske valg har store konsekvenser. Med hjælp fra Etisk Råd og Brian Mikkelsens dataetik-eksperter kan vi kommen videre:
 
Så eksploderede boblen af god vilje og håb om, at Facebook og Mark Zuckerberg kunne styre vores blåøjede omgang med personlige data. Alvoren understreges af de fortsatte beskrivelser af centrale amerikanske og britiske magthaveres finansiering og design af Cambridge Analyticas misbrug af data fra millioner af Facebook-konti til at påvirkning af demokratiske processer.
 
Følg udviklingen og få baggrunden her hos The Guardian, som efter min mening har haft den bedste dækning af udviklingen til nu.
 
Det bliver svært at placere skylden for vores beruselse i at fylde Facebook og alle mulige andre digitale services’ datacentre med vores personlige data. Vi har fået masser af værdi i form af vedligeholdelse af sociale kontakter, adgang til nyheder og indsigt i samfundet, viden om vores fysiske aktiviteter og almene sundhed samt i den mere kuriøse afdeling underholdning i form af at vide for eksempel, hvilken karakter i Badehotellet vi er.
 
Vi vidste det jo godt

Men de seneste år har vi også godt været klar over, at den blåøjede omgang med personlige data ikke var bæredygtig. Men præcis, hvad truslen er, har været svært at sætte fingeren på. Med afsløringerne af de ultrakonservative kræfters udnyttelse af vores naivitet i The Cambridge Analytica Files har vi fået syn for sagen. Og jeg er sikker på, at der ligger lignende afsløringer fra andre politiske og kommercielle vinkler og venter lige under overfladen.
 
Så lad os bruge lejligheden til at få ryddet op. De amerikanske politikere er de eneste, der lige nu kan give Facebook et rap over nallerne, fordi selskabet allerede i 2015 skulle være kommet frem med den viden, der eksisterede om misbruget. Vi skal til gengæld bruge databoblens endeligt til at handle.
 
Selv hvis vi sletter vores konti og forlader Facebook ligger der stadig profiler og data, som uden tvivl kan bruges med ond vilje til alle mulige aktiviteter. Så vi kunne jo starte med IKKE at bruge Facebook en måned fra 1. april, bare for at ryste træet. Samtidig så kan vi jo alle få ryddet op på kontoen: Gennemgå likes og venner, så vi få gennemtænkt samt slettet – kærligt men målrettet.
 
Fut under ministerens dataetik-eksperter

Nationalt har erhvervsminister Brian Mikkelsen lige inden databoblen brast etableret en ekspertgruppe om dataetik:
 
“De skal blandt andet se på, hvordan danske virksomheder kan gøre ansvarlig dataanvendelse til en konkurrencefordel. Det sker som led i regeringens strategi for Danmarks digitale vækst.”
 
I lyset af de seneste afsløringer om Cambridge Analytica Files bør denne ekspertgruppe få noget fut på og lige lægge spørgsmålet om konkurrencefordele på hylden et øjeblik. De kan starte med at læse chefredaktør Lisbeth Knudsens leder i Mandag Morgen: “Det er tid til et Dataetisk Råd“.
Titlen i sig selv siger, hvad der skal ske. Men læs artiklen, den sammenfatter på forbilledlig vis problemstillingen gennem spørgsmålet:
 
“Vi har data til overflod i vores digitale samfund. Men hvem ejer dem, og hvordan skal de bruges?”
 
Personlige data skal være ukrænkelige

I min optik tilhører personlige data, det enkelte menneske; og ejendomsretten til disse personlige data skal aldrig kunne overgives eller sælges; hvorimod retten til anvendelse skal kunne sælges, overgives og trækkes tilbage på fair vilkår.
 
Der ligger en politisk opgave i at gøre vores personlige data ukrænkelige som vores ejendom og ytringer er det. Først da vil vi få den etiske diskussion om data, som er nødvendig både for at skabe digital sikkerhed for det enkelte menneske og et velfungerende marked for anvendelse af data.
 
Etisk Råd bakke op om Dataetisk Råd

Gorm Greisen og Bolette Marie Kjær Jørgensen, der er henholdsvis formand og næstformand for Det Etiske Råd bakker i en kommentar hos Mandag Morgen op om Lisbeth Knudsens forslag om et Dataetisk Råd. Så lad os komme videre i den retning, formanden og næstformanden for Det Etiske Råd skriver blandt andet:
 
“Etisk Råd kan beskæftige sig med det, der falder indenfor sundhedsvæsnet som er Rådets mandatområde, og vi stiller os gerne til rådighed for en dialog der omfatter andre områder.”
 
Da det Etiske Råd blev skabt i 1987, var det som en reaktion på noget af det vildeste man kunne forestille sig mennesket kunne finde på: Reagensglasbørn. Det første reagensglasbarn blev til i 1984 og “debatten om reagensglasmetoden førte til oprettelsen af et etisk råd til rådgivning af Folketinget og offentlige myndigheder, og til at understøtte en offentlig debat i befolkningen om forskningens muligheder på sundhedsområdet med nye bio- og genteknologier.
 
I forbindelse med Rådets etablering blev også Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd oprettet.
 
I 2004 blev Rådets arbejdsområde udvidet til også at omfatte den bio- og genteknologiske udvikling inden for natur, miljø og fødevarer.”
 
Infrastruktur for moraldebat

Vi har altså i kernen af vores demokrati en infrastruktur til at facilitere moraldebat – med lovgivning, Folketingsudvalg og det hele.
 
  • Hvis der bliver arbejdet med en revision her, så vi etablerer en lov om De Etiske Råd
  • og den nuværende “Lov om Det Etiske Råd” ord for ord bliver til “Lov om Det Bio- og Sundhedsetiske Råd”.
  • Så er der plads til en tredje lov om “Det Dataetiske Råd

Loven om “De Etiske Råd” skal naturligvis give rammerne for, hvordan disse uafhængige etiske råd skal arbejde med input fra såvel eksperter som lægfolk i rådgivningen af og diskussionen med beslutningstagere både de valgte og borgerne.

 
Dataetik bliver heller ikke det sidste emne

For hverken diskussionen om genteknologi, eller datahåndtering bliver de sidste etiske og filosofiske emner, som radikalt kan ændre menneskehedens udvikling og planetens historie. I hele træskolængder har der været liv på jorden i 4,5 milliarder år. Mennesket har været en del af den fest i blot 10 millioner år.

Alligevel er der lige nu en diskussion i gang i International Union of Geological Sciences, som skal fastslå, hvorvidt en ny geologisk tidsalder initieret af menneskets bedrifter – Anthropocene – skal dateres til starten af landbrugssamfundet for 12.000 til 15.000 år siden eller til Projekt Trinity – testen af verdens første atombombe 16. juli 1945.
 
I sig selv et interessant spørgsmål om, det er menneskets evne til
at udvikle teknologier, som kunne skalere fødevareproduktionen og dermed menneskehedens overlevelse i overlegent antal, eller evnen til at smadrer det hele, der definerer den geologiske periode, hvor mennesket bedrifter kan måles på planetens fysik. Som det altså videnskabeligt er bevist, at man kan, selvom de geologiske skift normalt måles i millioner af år.
 
Mennesket er en særdeles agil livsform på planeten. Og i den rigeste del af verden er det vores pligt at bruge den mulighed vi har for at træffe moralske valg og debattere beslutningerne i etiske diskussioner.   

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: