Indsigt.nu

Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Deltag i diskussionen – skriv en kommentar.

Håber blot, at Danske Regioners tanker holder til det hjørnespark, der nu har sendt en mulig sundhedsreform på den anden side af en finanslov og ikke bliver overdøvet i en kommende valgkamps forventelige fokus på flere udlændinge-ligegyldigheder.

Det var ventet, at regeringen i forbindelse med Folketingets åbning ville fremlægge et udspil til en reform på sundhedsområdet og dermed sætte gang i et stykke politisk arbejde, som det danske samfund i min optik har akut behov for bliver udført fordi:

  • Voksende udgifter til at betale medicinalselskaberne var allerede ved lokalvalgene for et år siden et voldsomt problem.
  • Den digitale transformation åbner helt nye muligheder for at tænke sammenhæng i sundhedssektoren med udgangspunkt i brugernes behov.
  • Byggeriet af supersygehusene i Aalborg, Aarhus, Gødstrup, Odense, Køge, København og Hillerød blot ligner mere af den samme slags sygehuse vi allerede kender bare mere effektivt – måske.

Så regeringens udspil var ventet med spænding, især fordi det i omtale lige før Folketingets åbning tydede på, at reformudspillet ville omfatte et opgør med regionerne og dermed en centralisering af sundsområdet. Den 1. oktober spillede Danske Regioner ud med forslaget “Trygt, nemt og nært”, der skal:

“…bruge de digitale muligheder til at sætte patienten i centrum, til at give patienten magten over egne forløb, sådan at det er borgernes tid og muligheder, der styrer systemet. Ikke omvendt.”

Sådan siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner og Regionsrådsformand i Region Syd.

Det er er en rigtig god ide, fordi:

“Det, vi foreslår her, er et paradigmeskifte. Det er ikke bare en ny app eller en ny hjemmeside. Vi tager de første skridt ind i en ny virkelighed, hvor sundhedsvæsenet er til rådighed digitalt for borgeren alle døgnets timer. Og hvor det er slut med at sidde i lægens venteværelse og spilde tiden. Lægen og sygehuset rykker ind i borgernes eget hjem, hvis konsultationen ligeså let kan klares online. Nemmere og mere nært kan det ikke blive”, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

Hver tredje kontakt med lægen skal være digital. Og borgerne skal have adgang til sundhedsvæsnet døgnet rundt.

Det er rigtig gode takter for at skabe en ny sammenhæng i sundhedssektoren med udgangspunkt i brugernes behov. Så håber jeg blot, at tankerne holder til det hjørnespark, der nu har sendt en mulig sundhedsreform en måneds tid frem på den anden side af en finanslov og ikke bliver overdøvet i en kommende valgkamps forventelige fokus på udlændinge ligegyldigheder.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: