Indsigt.nu

Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Vi har holdninger men er datadrevne og baseret på indsigt. Deltag i diskussionen – skriv en kommentar.

Vi skal igang med at diskutere, hvordan vi kan forberede os på morgendagens ledelse. Og jeg blev næsten helt rolig da jeg læste et nyt interview med dansk ledelses-forsknings grå eminence, Steen Hildebrandt.

Ro; fornemmelsen af, at der er en voksen som har den. Det sådan jeg her i mit 51. år og efter ganske mange ledelsesopgaver får det, når jeg læser Steen Hildebrandt. Enten hans egne ord eller interviews; når interviewene er godt skrevet. Og det er journalist Joacim Præst Nielsens interview med dansk ledelsesforsknings grå emminence i onlinemagasinet F5.

Under den underspillede og på ingen måder journalistisk strammede rubrik: Fremtidens ledelse er en svær opgave, når interviewet hele vejen rundt om elementerne i det paradigmeskifte, som Steen Hildebrandt forudser i morgendagens ledelse.

Der er brug for, at vi begynder at forberede os på det paradigmeskifte. At vi hjælper os selv og kommende ledere på vej til at kunne lede i et digitalt transformeret samfund, hvor alle beslutninger er transparente, og hvor digitale services ophæver de grænser, som tid og rum traditionelt har skabt.

”Man kan jo ikke være flere steder på en gang”. Jo, det kan man faktisk godt. Og morgendagens ledere skal med Søren Schultz Hansens ord være tiltideværende – altså tilgængelige hele tiden, men ikke nødvendigvis fysisk tilstede.

Vi kan ikke følge med og behøver ledelse
I interviewet med F5 siger Steen Hildebrandt, at det er svært at forestille sig, at hastighedstendenserne skabt af blandt andet digitalisering og globalisering tager af:  ”Og det er det åbenbart også for den menneskelige hjerne og psyken. Vi kan ikke følge med. Det vil sige, at mennesker bliver syge med stress, angst og depression. Mange mennesker ser ud til at have det svært. Så vi kan blive nødt til at trække i nødbremsen”.

Læs hele interviewet i F5, for det er virkeligt godt. Men min pointe med denne Indsigt er, at Steen Hildebrandt anviser en vigtig vej for at håndtere udfordringen i morgendagens ledelse:

”Næste skridt bliver, at ledelse ikke er en han, en hun eller en dem. Ledelse er en gruppe, et team. Det ser vi allerede nu, men det bliver endnu mere anvendt. Ledelse bliver i højere og højere grad et teamfænomen”

Det er uden tvivl en afgørende metode i en digital transformeret økonomi, hvor netværksorganisering bliver nødvendig for, at vi kan håndtere innovation som en daglig opgave. I bogen Digitaliseringens Paradokser har Søren Schultz Hansen og jeg beskrevet, hvordan den udvikling allerede er på vej til at blive hverdag i danske virksomheder og organisationer, uanset hvilken etikette, der sættes på forandringen.

Derfor skal vi i gang med at diskutere, hvordan vi kan forberede os på morgendagens ledelse. Og det er ikke noget vi klarer med nye fag eller en lærer mere eller mindre …. Det er en teamopgave, som skal på dagsordenen blandt alle beslutningstagere på alle niveauer i erhvervslivet og samfundet.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: