Landets største erhvervsorganisation DI har ansat Lars Sandahl Sørensen som ny administrende direktør. Efter 19 år med først en organisations- og siden en embedsmand på posten har DI nu en operationel virksomhedsleder for bordenden i det daglige arbejde.
Lars Sandahl Sørensen er koncerndirektør i SAS og har erfaring fra operationel virksomhedsledelse i ISS men også mere politisk-organisatorisk erfaring fra ansættelser i Visit Denmark, DI og Udenrigsministeriet. Vigtige erfaringer at trække på, når DI, som den nye direktør selv siger, skal gå foran inden for innovation og bæredygtig vækst.
Siden DI blev stiftet ved en fusion af af Industrirådet og Industriens Arbejdsgivere i 1992 og har siden blot haft to administrerende direktører. Organisationsmanden Hans Skov-Kristensen ledede organisationen fra starten og frem til sin pensionering i 2010.
Han blev afløst af embedsmanden Karsten Dybvad, der forlod jobbet som departementschef i Statsministeriet for at overtage ledelsen i DI. Han forlod Rådhuspladsen i december 2018, da han blev formand for bestyrelsen i Danske Bank.