Hverken Kina eller demokratiet har tabt ansigt med den nye udvidede udgave af Tibetkommissionens beretning: Det har den udøvende magt og dermed lider demokratiet skade.
Jeg kommer ikke til at læse dem – alle siderne i Tibetkommissionen II’ beretning. Det er der nogen der gør og allerede har gjort. Så nu læner jeg mig op ad den tilstræbte objektivitet, som mine skattekroner køber mig hos DR Nyheder.
Mit første indtryk dækkes af lederen fra Liberal Alliance, Alex Vanopslagh. Til DR Politik siger han:
“Jeg synes næsten, at skandale er en underdrivelse at bruge som ord. Vi snakker om noget så essentielt som retten til at demonstrere frit. Og jeg tror, hvis man skal sætte det i perspektiv, så svarer det jo lidt til, at politiet gik rundt og fjernede det ukrainske flag i bybilledet i dag, fordi man gerne ville behage Putin. Det er lige så slemt, som hvis det var det, der var sket.”
Sagens kerne rummes i dette uddrag fra DR Politik:
“Kort før den kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i juni 2012, skriver departementschef i Udenrigsministeriet Claus Grube en mail til blandt andre en lang række medarbejdere i Udenrigsministeriet:
”… Kære venner, der er ingen tvivl om det bliver en kunst at forene dansk træskovals med kinesisk statsballet – og en prøvelse for os alle. Håber meget I kan bibringe især PET og Reimann fra Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller. Ingen ansigtstab!…””
Kinas autoritære statskapitalistiske styre har ikke tabt ansigt. De har fået, hvad de bad om fra den udøvende magt i Kongeriget Danmark. Den lovgivende magt i Kongeriget har heller ikke tabt ansigt; for de har forhåbentlig ikke vidst bedre.
Det har til gengæld Hendes Majestæts regeringer – altså den udøvende magt. Og Københavns politi agerede klart ulovligt ved statsbesøg i:
2002: Regeringen Anders Fogh Rasmussen (V) l; Udenrigsminister Per Stig Møller (K)
2004: Regeringen Anders Fogh Rasmussen (V) l; Udenrigsminister Per Stig Møller (K)
2012: Regeringen Helle Thorning-Schmidt (S) l; Udenrigsminister Villy Søvndal (F)
2013: Regeringen Helle Thorning-Schmidt (S) l; Udenrigsminister Villy Søvndal (F)
Nu har vi jo alle lært – efter at have fulgt Rigsretssagen mod Inger Støjberg, Minkkommissionen og Borgen – at ministre ikke altid ved, hvad sker i deres ministerier. Men de har ansvaret og ifølge DR Politik, så får Udenrigsministeriet kritik for at lægge betydeligt pres på politiet for at sikre, at kinakritiske demonstranter ikke blev set af delegationer fra Kina.
Ingen af de ovenstående tidligere regeringschefer eller udenrigsministre er i dag medlemmer af Folketinget. Og mindst en af de ansvarlige fra Hendes Majestæts regeringer er direkte blevet demokratiforkæmper og indædt Kina-kritiker af profession.
Anders Fogh-Rasmussen har med otte syv års erfaring som Danmarks Statsminister og fem som NATO’ Generalsekretær været drivkraften i tænketanken “Alliances of Democracies” som efter denne skribents mening sætter et seriøst aftryk i debatten om den styreform, som alliancen selv med reference til The Economist Intelligence Unit påpeger kun omfatter 4,5% af planeten.
Set i lyst af den Russiske despots ugerninger i Ukraine er det godt, at vi kan blive klogere. Den anden tid, hvor fokus alene var på at sikre danske erhvervslivs tilstedeværelse i Kina, er forbi. Det russiske overfald på Ukraine har vist en ny dimension i danske erhvervsliv:
A.P. Møller – Mærsk viste hurtigt vejen og stoppede forretningen i Rusland. Mens Carlsberg noget senere men dog betingelsesløst, nu også forlader Rusland.
Det handler om integritet; lad os som minimum huske det næste gang vi skal til valg.