Indsigt.nu

Indsigt.nu er et mikromedie om alt det, der skaber udvikling samt det fælles ansvar og lederskab, der skal til for at holde og udvikle det markedsdrevne demokrati. Deltag i diskussionen – skriv en kommentar.

Den deleøkonomiske opbevaringsplatform Hamsto og det gratis vurderingsværktøj Data For Business er eksempler på, at den digitale transformation er på vej op i det næste gear. Her bliver digital forretning defineret af deleøkonomi, nærhed, bæredygtighed samt evnen til at kunne analysere og anvende data.

Denne klumme blev bragt hos CW.dk 26.06.18. Her er den med lidt flere links:

I 2021 vil halvdelen af den økonomiske værdiskabelse i verden være digitaliseret. Alle brancher vil oplever at væksten drives af digitalt-forbedrede produkter, service og relationer. Sådan lyder en af vores globale forudsigelser i IDC.

Rigtig retning og hastighed
At vi faktisk både er på vej i den rigtige retning og har den rigtige retning kan illustreres med to eksempler fra Danmark i juni 2018.

Den deleøkonomiske opbevaringsplatform Hamsto er morgendagens digitale forretning. Hamsto formidler kontakt mellem folk, som har ekstra plads, hvor andre folk kan få opbevaret ting og sager. Betalingen ordnes direkte et ny betalingsformat på platformen, ligesom der er en forsikring på plads.

Enkelt, simpelt og digitalt, som vi godt kan lide at beskrive digital forretning i 2018. Men Hamsto-konceptet stikker dybere:

  • Deleøkonomi: Udlejerne tjener, hvad de vil være bekendt eller kan få nogen til at betale for at dele et hjørne af loftet, en garage eller halvdelen af et kælderrum.
  • Lokalt engagement: Opbevaring af ting og sager hos naboen eller tæt på er en del af det lokale engagement og mindre energiforbrug, som er den næste bølge af bæredygtighed i vores forbrug.
  • Økosystemer: Det lokale engagement er også et økosystem. Men vigtigst er de partnerskaber som integreres på Hamsto-platformen. Udover ejerkredsen af platformen består økosystemet blandt andet af betalingsløsningen som Nets-ejede Dibs leverer og forsikringen som kommer fra Alm. Brand.

Den tidligere direktør i 3×34 Brian Tange er idemanden. Han har tiltrukket en gruppe erhvervsfolk som investorer. Det er blandt andet tidligere SAS og GN Store Nord Direktør Jørgen Lindegaard og Business Director Nina Dencker Nielsen, Rockwool. De sidder også begge i bestyrelsen, hvor de har selskab af direktør og chefredaktør Lisbeth Knudsen fra Mandag Morgen, adm. dir. Martin Riis fra Go Dream, Vice President hos Danica Pension Allan Tange, kommunikationsrådgiver Anna Thygesen samt bestyrelsesformanden Helle Høyen, som er HR Direktør i Nets.

Zero Marginal Cost Soceity
Der er stor interesse for at deltage i arbejdet med at skabe deleøkonomisk forretningsmodeller, der kan levere det næste gear, som flytter fokus fra digital til transformation. Økonomiaktivisten Jeremy Rifkin har beskrevet det som en udvikling mod et Zero Marginal Cost Soceity, hvor den traditionelle sammenhæng mellem økonomisk vækst og vækst i ressourceforbruget forsvinder med nye forretningsmodeller og økosystemer som den digitale transformation baner vej for.

Hamsto er det konkrete hjemlige eksempel på en ny forretningsmodel, hvor ejerne tjener penge på at formidle den transaktion, som er kontakten mellem udlejere og lejere af plads. Det samme gør Nets og Alm. Brand. Ligesom udsigten til mersalg og nye services sikkert heller ikke er dårlig.

Udover partnerskaberne er kernen i den forretning en effektiv data-økonomi, så det også er kommercielt bæredygtigt at gennemføre transaktionerne. Den data-økonomi er helt nyt territorium for mange virksomheder.

Effektiv data-økonomi
Derfor er projektet Data For Business interessant. Her er en række gode kræfter gået sammen om at udvikle en datamodenhedsanalyse for virksomheder.

Analysen er gratis og tilgængelig online på dataforbusiness.org. Det er blandt andet forskere fra CBS, Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut der sammen med IBM og organisationerne Networked Business Initiative samt Dansk Industri har udviklet analysen, som med et fælles sprog for værdien af data reelt gør det muligt for både små, mellemstore og store virksomheder at gøre datadreven udvikling forretning til virkelighed.

 

For som professor Thomas Ritter fra CBS sagde ved Data For Business Summit 2018, så er der rigtig meget data, som ikke har forretningsmæssig værdi. Kunsten er at vide, hvad der har det og hvorfor.

Det er Industriens Fond, der har finansieret udviklingen og sikrer, at værktøjet er gratis til rådighed. På den måde bindes der er en smuk lille pyntesløjfe på Industri 4.0 i Danmark eller den digital transformation i industrien.

Finansiering af produktionsmidlerne
For Industriens Fond har eksisteret siden 1898, hvor den blevet startet som en kreditforening, der lånte penge ud til finansiering af produktionsmidler i industrien – maskiner, fabrikker – kort sagt industrisamfundets fundament.

120 år senere finansierer fonden med afkastet fra en egenkapital på omkring 5 milliarder kroner blandt andet en væsentlig del af fundamentet under det digitale samfund: Viden om værdien af data.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: