Netflix-dokumentaren om Bill Gates viser superationelle løsninger og totalt irationelle forhindringer for at skabe sanitære forhold overalt i verden, udrydde polio og skabe ”sikker” optimeret atomkraft. Med andre ord verdens udfordringer set gennem Bill Gates briller. Data-drevet innovation tilsat indsigt, men tyngdeloven gælder stadig.
Som iagtager af teknologiudviklingen og it-branchen i snart 30 år, har jeg ventet i spænding på Davis Guggenheims dokumentar i tre afsnit på Netflix om Bill Gates. Manden der sammen med Paul Allan i 1975 stiftede Microsoft, der har været en afgørende drivkraft i optimeringen af verdens brug af software og dermed IT i det hele taget.
Det er en solid og god dokumentar, som åbner et vindue til, hvad det er der forgår i Bill Gates hjerne: Optimering.
Dokumentaren er især god fordi den ikke handler om software og IT – men om toiletter og bortskaffelsen af lort i udviklingslande, om udryddelsen af polio og hvordan man laver sikker atomkraft, der ikke efterlader radioaktivt affald; og manden med hjernen der overvejer det og hvor han kommer fra.
Bill Gates stoppede som daglig leder af Microsoft i 2000, efter at være blevet en verdens rigeste personer på at skabe en af verdens mest værdifulde virksomheder, der både er blevet udskældt og dømt for monopolvirksomhed, ufine metoder og en hæmsko for digital innovation.
Manden angrer ikke noget, men erkender sin egen ærgerrighed og naivitet, som uden tvivl også har resulteret i den brutalitet, der er nødvendig for at skabe en ejerledet virksomhed i den kaliber. Det er godt at se, at alderen gør manden rundere; men ikke nær så interessant som at se, hvordan han sammen med hustruen Melinda Gates har brugt formuen og kræfterne i The Bill & Melinda Gates Foundation.
50 milliarder dollars
Ægteparret stiftede fonden i 2000, og med midler fra blandt andet deres egen formue og ditto fra investoren Warren Buffet samt andre har fonden en størrelse i omegnen af 50 milliarder dollars. Afkastet herfra går til mange og meget forskelligartede hjælpeprojekter i USA og resten af verden.
Som journalist, redaktør og analytiker med teknologi, digitalisering og it-branchen som speciale er Microsoft pligtstof. Men The Bill & Melinda Gates Foundation fik min særlige opmærksomhed, da fonden i 2006 begyndte at investere stort i udryddelsen af polio; en forkrøblende og til tider dødelig virus, som den vestlige verden ikke har kendt til siden 1950-erne, de store vaccinationsprogrammer blev indført.
Men polio blev ved med at være et kæmpe problem i verdens fattige lande. Og Netflix-dokumentaren viser meget tydeligt, hvordan The Bill & Melinda Gates Foundation i årevis før big data og AI blev almindeligt brugte predicitive analytics til at beregne, hvor sandsynligheden for de næste polio-udbrud var størst, og hvor man skulle prioritere vaccine af børn og unge. Samtidig ser man, hvordan en rationel løsning bliver stoppet af borgerkrige, der forhindrer vaccination og dermed den endelige udryddelse af polio.
Samme historie om super rationelle løsninger med irationelle forhindringer gør sig gældende for Gates intensive investeringer i klokakløse toiletter og anlæg til at bortskaffe fækalier i verdens fattige lande, hvor markedskræfternes interesse mangler og dermed er med til at sprede sygedomme og død.
Historien gør sig også gældende for en atomreaktor, der ikke kan smelte ned og kun anvender en lille mængde berigt uran-235 men langsomt omdanner ikke-beriget uran 238 til plutonium og dermed skaber brændstof til reaktoren. Denne CO2-venlige og intelligente atomkraft kræver politisk mod til at gå i en ny retning efter Tjernobyl og Fukushiama; et mod der ikke eksisterer. Ligesom den nuværende præsidents handelskonflikt satte en stopper for kinesiske investeringer i projektet.
Manden med en taske fuld af bøger
Det er den rationelle optimering, der står tilbage efter tre afsnit på Netflix om Bill Gates. Manden med et kæmpe bibliotek, der tilsyneladende altid bærer rundt på en en taske fuld af bøger, som løbende skiftes af hans assistent.
Manden der i sin tid som topchef i Microsoft begyndte at holde tænke-uger, hvor han sidder alene og læser, analyserer, spørger og leder after løsninger. Ideer som han investerer i.
Det er en ok måde, at give (nogle af) pengene tilbage til verden.