- Godkendelsen af den første vaccine i Storbritannien til at bringe Covid-19 under kontrol
- Gennembrud i forståelsen af proteiners struktur
Værdien af digital i forskning og innovation skaber håb for reel bæredygtig udvikling og stiller krav til vores evner som beslutningstagere – borgere – i demokratiske samfund.
Stigende smittetale, mink-gate, Brexit … de seneste uger har ikke gjort det mentale kaos mindre for os. Men set fra drone-perspektivet lyser et mønster op – et bæredygtigt digitalt mønster. Selv har jeg haft svært ved helt at få tankerne på plads omkring de mange positive nyheder, der kommer fra videnskaben lige nu.
Men som en del af weekendlæsningen faldt jeg over Janan Ganeshs kommentar på FT.com (€): A bad week for nostalgia: Scientific breakthroughs should stem the anti-modern trend
Vaccinen
Storbritannien har som det første af de lande, som vi normalt gerne sammenligner os med, godkendt en Covid-19 vaccine fra et af de store globale medicinalselskaber. Ligesom der de seneste uger har været meldt om store fremskridt i tilsvarende vacciner fra andre selskaber.
Det er gået ufatteligt hurtigt at udvikle vaccinerne. Ovenikøbet ser vi nye metoder taget i brug i produktionen, der måske kommer til at gøre det muligt hurtigt at ”om-konfigurere” vaccinerne i fremtiden.
Ganesh nævner også bulletiner om gennembrud i forståelsen af proteiners struktur, som et eksempel på, at modernitet og teknologioptimisme stadig ånder under presse fra den bølge af nostalgi, som efter hans mening har taget overhånd som følge af det pandemi-beredskab vi alle befinder os i.
Bunsenbrænderen
Selv ynder jeg at bruge bunsenbrænderen som billede på digitalisering. Det lille stykke laboratorieudstyr, der bruges til at opvarme væsker og dermed sætte gang i forskning, udvikling og innovation. Digitaliseringen har givet forskningen tæt på ubegrænsede muligheder for databehandling og analyser, machine learning og heraf følgende kunstig intelligens: Det 21 århundreds bunsenbrænder.
Så kommer der en masser praktikaliteter om infrastruktur, anvendelse, videreudvikling, privatliv, sikkerhed og så videre. Diskussioner der hurtigt mentalt drukner selv det mest teknologipositive, moderne menneske.
Men værdien af digital i forskning og innovation skaber netop håb for, at vi vil lykkes – ikke blot med at tøjle Covid-19 og kommende pandemier. Men også med at udvikle teknologier, processer og services, der kan sikre den bæredygtige samfundsudvikling, som er målet for den seneste uges hjemlige forlig om blandt andet bilafgifter og stop for udvinding af fossile brændstoffer i Nordsøen
Mennesket
Tæt på udgangen af 2020 er det et fantastisk budskab. Og selvom Janan Ganesh fik mig til at tage et mentalt opgør med nostalgien med sin kommentar, så vil denne nye datadrevne udvikling komme til at stille nye krav til os som borgere og altså beslutningstagere i demokratier.
For vi skal sikre at vi har adgang til at se mønstrene fra drone-perspektivet og ikke drukner i relevant men underordnede perspektiver. Vi skal have en ny værdidagsorden, der handler om data – ikke kunne privatliv – men et menneskelig værdiperspektiv i en hård rationalitet, som datadrevne beslutninger bringer med sig. Formål, værdi og risici i en datadrevet økonomi.