En trist cocktail blandet af den lovgivende magt og den såkaldte fjerde statsmagt i fællesskab bedøver tilsyneladende udviklingen af demokratiet. Hvorfor bliver vi ellers ved med at finde os i, at den ene “skandale” efter den anden underminerer folkestyret?
Der er grund til at hejse et faresignal over folkestyret på vej ind I 2021. Manglen på respekt og ydmyghed er ved at undergrave folkestyret. Hvis beslutningstagere vil have magten og æren i demokratiet, så kræver det troværdighed. Den forsvinder stadigt hurtigere; men kan hjælpes tilbage med visioner og diskussioner.
Seneste eksempel er den klæbrige sammenblanding af to regulære skandalesager til en endeløs nyhedsdækning af muligheden for rigsretssager mod henholdsvis Inger Støjberg (V) og Mette Frederiksen (S). Nyhedsdækning der smører den tynde film af informationer ud over hverdagen i såkaldte nyhedsflader.
Den triste cocktail
Det er en trist cocktail, hvor den lovgivende magt (politikerne) og den såkaldte fjerde statsmagt (medierne) i et ufrivilligt fællesskab bedøver os med den ene skandale efter den anden, som i sig selv skaber nyheder i form af advokatundersøgelser, kommissionsdomstole og konsekvenser for den lille håndfuld stjernepolitikere, der optræder sammen med kommentarorne i nyhedsfladerne.
Samtidig sikrer resten af de mange forholdsvis ukendte folkevalgte, at lovmøllen maler hurtigere og hurtigere. Det synes som om, at megen detaljeret lovgivning nok skal prøve at tøjle kompleksiteten i samfundet, men samtidig sikre at mediernes gravegrupper ikke finder nye skandaler, som skal sætter gang i en ny runde af den triste cocktail.
Starten på Fortalen til Jyske Lov fra 1241 bruges ofte som et billede på, hvordan vi skal håndtere samfundet: “Med lov skal land bygges”. Men nytårsaftensdag 2020 faldt jeg over disse Tweets fra Danmarks tidligere justitsminister Søren Pind:
“Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden.”
Visioner skal hjælpe diskussionen
Visioner er helt nødvendige til at sætte retning. Og det er diskussionen af og uenigheden om udtryk som “sandheden” og at “nøjes med sit eget” samt “at lade andre nyde samme ret” der kan skabe eftertænksomhed og egentlige forandringer; når vi argumenterer i stedet for at stemme.
Vi skal tænke nyt og bruge både vores høje videnniveau i Danmark og digitale samarbejdsværktøjer til at genskabe den demokratiske diskussion i en uformel men dog forpligtende form, så de mange folkevalgte, der ikke når nyhedsfladerne kan få hjælp.