Den nordiske vinkel på klimadiskussionen stikker dybere end Greta Thunberg og Dan Jørgensen. Der går en lige linje fra det igangværende topmøde-hurlumhej i Glasgow til Brundtland-rapporten fra 1987. Og i forårets rapport ”Enabling the Digital Green Transition” kommer Nordisk Ministerråd med sobre og realistiske forslag til at bruge teknologi som drivkraft; mange små nordiske skridt.
Det er lidt ærgerligt, at Danmark er gået hen og blevet ”lidt mere grøn end andre folks børn.” Lige nu falder verden lidt på halen over vores Klimalov med krav om 70% CO2-reduktion i 2030 (i forhold til 1990) og sender vores klimaminister Dan Jørgensen (S) ud for at holde kammeratlige samtaler med de lande i Paris-aftalen, som endnu ikke har leveret nye indspark til, hvordan vi skal undgå at temperaturen på kloden stiger mere en 1,5 grader.
Ikke fordi jeg ikke under Dan Jørgensen anerkendelse for sit årelange arbejde for klimasagen. For det er beundringsværdigt og det samme er hans arbejde for at få loven om de 70% CO2-reduktion på plads. Men det smager lidt af greenwashing, når regeringens næste skridt er blevet ”Der kommer en god løsning i 2025-aftalen”, der fortsætter stilen med at sætte lid til teknologi og udvikling, der i princippet godt kan vente med først skal finde sted til efter 2025 .
Mindre skridt kan gøre det
I foråret var Danmark i regi af Nordisk Ministerråd med til at udgive en rapport, der faktisk leverer sobre og realistiske forslag til at bruge teknologien som drivkraft lige nu. ” Enabling the Digital Green Transition – A Study of Potentials, Challenges and Strengths in the Nordic-Baltic Region” analyserer de nordiske og baltiske landes styrker, barrierer og potentialer, når det gælder digital grøn udvikling, hvilket I sig selv er interessant læsning.
Men rapporten går skridtet videre og peger på fem konkrete poltikområder og muligheder for at omsætte dem til virkelighed:
- Udnyt værdien af åbne data om bæredygtighed
- Økonomisk støtte til grønne initiativer på tværs af sektorer i Norden
- Sats på grønne digitale kompetencer til alle
- Prioriter grønne indkøb i det offentlige
- Lad smarte byer leverer grøn værdi for forskellige interessenter
De fem forslag er detaljeret beskrevet, men er selvfølgelig heller ikke de vises sten. Men de repræsenterer bud på de mindre skridt, som er nødvendige nu og som vil blive betydeligt stærkere i et Nordisk regi. På den måde kan vi både levere troværdige og målbare digitale grønne resultater og sætte baren højt i regional og global politiskabelse.
En nordiske mulighed
I 2019 udgav Michael O’Sullivan bogen “The Levelling: What’s Next After Globalization”. Han beskriver, hvordan globaliseringen bliver afløst at tre måske fire globale magtpoler – Kina, USA, EU og måske Indien. Men han peger også på, at det giver muligheder for at mindre sammenslutninger af avancerede stater som Skandinavien og Baltikum kan blomstre.
I 1987 kom den FN-rapport, der for alvor startede det globale klimaarbejde, der har været i gang siden. For bordenden sad den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland, der også lagde navn til Brundtlandrapporten.
Og der går en direkte linje herfra over det første store FN klima- og udviklingstopmøde i Rio de Janeiro i 1992 over topmødet i Paris i 2015, Dan Jørgensen og Greta Thunberg til de kommende ugers COP26 i Glasgow.
Men det er mange, mange små intelligente skridt, der skaber løsningerne. Udnyttelse af data på tværs af sektorer i avancerede stater er et godt sted at starte.