Bæredygtig datahåndtering taber til forfængelighed og bekvemmelighed, hvis ikke vi rykker sammen. Efter EU Kommissionen har forbudt fællesskabets embedsmænd at anvende TikTok på arbejdstelefoner og andre terminaler med arbejdsapplikationer installeret, er danske folketingsmedlemmer gået i gang med at fjerne TikTok, der på trods af faresignaler blev højeste mode for kandidaterne i efterårets valgkamp.
Torsdag i sidste uge fik 32.000 ansatte i EU Kommissionens institutioner besked om, at fjerne TikTok fra arbejdstelefoner og andre terminaler med arbejdsapplikationer. Ifølge mediet Computerworld sagde næstformand for EU Kommissionen, Margrethe Vestager, at forbuddet er et forsigtighedsprincip i forhold til cyber-security. Men der er to undersøgelser i gang hos det europæiske datatilsyn, EDPB, som bliver færdige ”inden for en overskuelig tidsramme”.
Ifølge stort set alle medier, senere samme dag, så fraråder den officielle danske sikkerhedsmyndighed Center for Cybersikkerhed NU brug af TikTok på tjenstlige enheder i Danmark. Men det har de nu gjort længe, hvis man læser anbefalingerne i Råd om sikkerhed på mobile enheder 1. udgave fra 5. november 2018.
Der står ikke direkte TikTok i publikationen. Men adfærden, som publikationen anbefaler kan ikke tolkes ret meget anderledes. Og slet ikke sat ind i den politiske kontekst, hvor kampen allerede i 2018 rasede mod høstning af data fra sociale medie som Facebook og Google. Alligevel virkede det nærmest som om, at flere folkevalgte hovedløst kastede sig ud på det Kina-baserede sociale medie TikTok, der længe har været under mistanke for at høste data.
Ledelse jeg gerne vil følge
Det er ledelse af den slags, som jeg gerne vil følge, når EU Kommissionens næstformand bruger forsigtighedsprincippet, som argument for at forbyde TikTok på arbejdsterminaler. Ruslands krig mod Ukraine har givet frygten for misbrug af data og den frie bevægelighed for data en ny skræmmende dimension. Indtil Ruslands invasion i Ukraine for et år siden var kampen mod høstning af data først og fremmest et spørgsmål om privatliv; for de fleste danskere.
Der har altid været spionagedimensioner i digitalisering. Og derfor er cybersikkerheden i Danmark blevet forankret i Forsvarets Efterretningstjeneste; langt væk – lidt for langt væk fra borgerne i Danmark. For den frie bevægelighed for data skal være den femte frihed i EU. Men det kræver, at vi som borgere kan håndtere data på en bæredygtig måde og overvejer:
- Hvorfor vi producerer data; produktion, transport og opbevaring af data kræver ressourcer i form af energi og råvarer.
- Hvorfor vi deler data; det er en borgerpligt at forholde sig til hvordan vi vil anvende vores data – og det er en samfundspligt at beskytte borgerne mod misbrug samt definere og måske allervigtigst udvikle og ændre forsigtighedsprincippet efterhånden, som vi bliver klogere.
- Hvad vi bruger data til; helt banalt kan alle digitale løsninger bruges til det gode og onde – i et hæsblæsende tempo. Alligevel må vi gerne udvise nænsom undren og eftertanke samt skifte standpunkt.
”Det var den bedste tid, det var den værste tid; det var visdommens århundrede, det var dårskabens århundrede;”. Sådan starter Charles Dickens ”En fortælling om to byer”. Det er essensen af, at vi nok altid er midt mellem godt og ondt. Her på den anden side af industrisamfundet, har vi bare mindre tid til at tænke efter, så vi er nødt til at hjælpe hinanden for at sikre den bæredygtige datahåndtering i Danmark og EU.