Indsigt.nu

Indsigt.nu startede som en blog og har gennem årene lagt format til lidt af hvert. Som journalist og analytiker arbejder jeg ved siden af mit dagjob på at udvikle ledelsesmodeller i en digital verden. Jeg holder også gerne foredrag om digitalisering og ikke mindst den hæsblæsende historie fra Alan Turing til Digital First organisationer.

I digitaliserings-diskussionen er især IT-industrien begyndt at tale mere og mere om digital velfærd. Men det er en farlig vej at betræde; for tanken om digital velfærd er en rød klud i både debatten om velfærd og digitalisering og kommer til at forplumre diskussionen om digitale løsninger til velfærd – altså teknologi til velfærd.

Det kan hurtigt komme til at lyde som ”flueknepperi”, men det er en regulær semantisk diskussion. Vi er begyndt at tale mere og mere om digital velfærd i arbejdet med offentlig digitalisering: Men velfærd er ikke digital; digitale løsninger kan være velfærd og til de digitale løsninger bruges teknologi. Og den skelnen er vigtig.

For begrebet digital velfærd er i bedste fald bredt og unuanceret og i værste fald en rød klud i debatten om velfærd og digitalisering. Ikke at røde klude skal være bandlyste fra debatter; men i digitaliseringsdebatten er det det en stopklods for konstruktiv diskussion.

Man skal tænke intelligent og konstruktivt, når man diskuterer.

Derfor betyder det noget at tale om digitale løsninger og teknologi, der leverer velfærd i stedet for digital velfærd. Fuldstændig som kommunernes interesseorganisation KL og kommunernes it-fællesskab KOMBIT har gjort det de seneste to år med tænketanken ”Teknologi til velfærd”.

Så digital velfærd skal ikke på dagsordenen i valgkampen til det valg, der jo endnu ikke er udskrevet. Men det skal teknologi til velfærd, for det er den digitale transformation som er vigtig. Hvordan vi som samfund hele tiden stiller spørgsmålet, om der er digitale løsninger, som kan gøre velfærden bedre eller billigere – afhængig af politiske holdninger.

Teknologi til velfærd breder sig fra digital sagsbehandling og administrative robotter, over blandt andet uddannelsesteknologi (Edtech) til hospitalsteknologi (Healthtech) og også de energiteknologier, der skal hjælpe til med den grønne omstilling. Derfor skal vi ikke bruge en samlebetegnelse som Digital Velfærd, men i stedet anstrenge os for at beskrive og kommunikere præcis den teknologi til velfærd, som der er tale om.

One thought on “Velfærd er ikke digital; men digitale løsninger leverer velfærd

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: