AI-angst skal fjernes med design af de rigtige løsninger og et digitalt forsigtighedsprincip. Og selvom man næsten ikke tør sige det i disse ”tilbage til de gode gamle analoge dage” tider, så kan digitale løsninger hjælpe os med det. Det hørte jeg desværre ikke meget om ved ADDs i øvrigt vildt gode arrangement: Er fremtidens chef en algoritme
Vi har et problem med digital transformation generelt og AI eller kunstig intelligens i særdeleshed. Vi diskuterer efterhånden kun i absolutter: For eller imod; med os eller de andre…..godt eller ondt. Når man som jeg har beskæftiget sig med informationsteknologi de sidste 30 år; så kan det godt føles som en falliterklæring. Og så alligevel ikke.
For vi er nu nået forbi ”de lavthængende frugter” hvor eksperterne kan opnå spektakulære effektiviseringer med informationsteknologi. Herfra kræver digitalisering også governance og dermed politisk indblanding og demokratiske processer drevet af brugerne. Og så står vi i den klassiske såkaldt demokratiske eller publicistiske tradition, hvor vi altså oftest alene diskuterer i absolutter.
Skabe indsigt
Projektet Algoritmer, Data & Demokrati (ADD) er et kombineret forsknings- og oplysningsprojekt, der skal kortlægge og skabe indsigt og debat om, hvad digitale processer egentlig gør ved os og for os. Skabe indsigt i, hvordan algoritmerne helt konkret kommer frem til deres resultater.
Startskuddet for ADD lød i 2021 for et tiårigt forsknings- og oplysningsprojekt, der er estimeret til 100 millioner kroner og støttet af The Velux Foundations Villumfonden og Veluxfonden. Universitetet RUC leder forskningskonsortiet og Tænketanken Mandag Morgen driver oplysnings- og dialogindsatsen. Og de er allerede godt i gang.
Den 8. februar sad jeg selv i Pressen i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København og fulgte arrangementet ”Er fremtidens chef en algoritme”. Arrangementet startede med en kvik og udfordrede keynote fra Phoebe Moore. Hun er professor i Management og Future of Work ved University of Essex Business School og Senior Fellow ved FNs internationale arbejdsorganisation ILO eller International Labour Organization.
Ansvarligheds dimension
Phoebe Moore talte blandt andet om behovet for fokus på, hvordan algoritmer anvendes i ledelse på arbejdspladser: Når algoritmer anvendes i ledelse, skal vi sikre ansvarlighed fremfor alene at fokusere på sikkerhed. Det kan lyde lidt teknisk (som de siger i radioen, når de taler ned til lytterne 😉 ); men det er egentligt såre simpelt. For ansvarlighed er den ledelsesmæssige og politiske dimension, som vi lægger ovenpå eller rundt om sikker en anvendelse af algoritmer i form af blandt andet ingen bias samt strategisk og kontinuerlig træning.
Jeg tolker selv ønsket om ansvarlighed som præcis den nuancering af diskussionen om AI, algoritmer og digitalisering, der er nødvendig for at undgå, at vi falder i fælden om kun at diskutere absolutter. Og det lyder ligetil og nemt; men det er det ikke.
Den fiktive retssag og industrisamfundet
Anden del af arrangement var en fiktiv retssag om digital overvågning på hjemmekontoret. Formatet med fiktive retssager har ADD udviklet til perfektion med et hold af ”dommere” som repræsenterer den dybeste indsigt, viden og anvendelse på området, som er til behandling. Ligesom der er er anklager, forsvarer og vidner af den højeste kvalitet. Jeg kan kun anbefale at kigge med på optagelsen.
Det er bossware-teknologier der er på anklagebænken. Og formålet er at skabe debat om introduktionen af monitorerings-software på arbejdspladser. Diskussionen var også god, men manglede den ansvarlighedsdimension, som jeg havde fået sat i hovedet af Phoebe Moore.
Det var meget passende at overvære den fiktive retssag i en af industrisamfundets højborge. Trykkeriet hvor generationer af medarbejdere har knoklet for at gøre den højeste oplysning tilgængelig i fysisk form. I dag er trykkemaskinerne væk og industrisamfundet erstattet af nye dimensioner.
Nye dimensioner som vi også har brug i AI-diskussionen for at undgå den AI-angst der spreder sig, når vi ikke forstår, hvordan data bliver anvendt på nye måder overalt. Vi skal lave sikre algoritmer og digitale services (altså bl.a. uden bias og trænet strategisk og kontinuerligt); det kan vi lovgive om og forvalte efter bland andet ved hjælp af hele det store EU lovgivningskompleks som er på vej. Men ansvarligheden handler om at lytte og acceptere usikkerhed. Tale om hvornår vi anvender data og algoritmer til det gode eller det dårlige (eller onde).
Forsigtighedsprincippet
Vi har brug for et digitalt forsigtighedsprincip, som vi kan tale om, uanset hvor i livet og samfundet vi befinder os. Muligheden for en nænsom undren; for det er nemlig ikke nødvendigt at være hverken data scientist eller bachelor i kunstig intelligens. Men som borger bliver det en pligt, at sætte sig ind i, hvad AI er for at deltage i diskussionen om forsigtighedsprincippet – start eventuel med Elements of AI, der et gratis onlinekursus udbudt af Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Det er den danske version af den finske borger succes.