Digital Reshaping er overskriften for sæson 20/21 i Dansk Selskab for Virksomhedsledelse. Hvis danske topledere mener det alvorligt, er der tre ting, de skal være klar til:
Ellers har de ikke en chance. Det har Jan Horsager skrevet et debatindlæg om hos Børsen.dk (bag betalingsmur) og eksemplificeret med eksempler fra Digitaliseringens Paradokser:
I dansk journalistik taler vi (eller gjorde) om tilstræbt objektivitet og er dermed i min egen journalistiske opfattelse tættere på en anvendelig værktøjsforståelse af objektivitet snarere end et ufleksibelt dogme.
The Economist tager fat på diskussionen i artiklen How objectivity in journalism became a matter of opinion. En diskussion der er afgørende for opfattelsen af en fri presse og muligheden for at sikre borgerne den nødvendige viden for at træffe kvalificerede beslutninger i demokratiet.
Artiklen beskriver udviklingen af objektivitet som ledestjerne for amerikansk journalistik fra tiden efter Den Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Samtidig lister artiklen fire grunde til at ledestjernen er kommet under pres lige nu:
Det er værd at læse artiklen for at dykke ned i disse emner. Men det er ikke mit ærinde i dette indlæg. Det er derimod at fremhæve to begreber fra artiklen, som i min optik er vigtige for dansk journalistik at forholde sig til lige nu.
“Bothsideism” er fænomenet, hvor objektivitet bevidst eller udbevidst bliver praktiseret i form af at jagte og formidle modsatrettede synspunkter i en sag for på den måde ikke at tage stilling.
“The view from nowhere” dækker her over, at objektivitet skal forstås som neutralt. Og er neutralitet ikke også et værdiladet synspunkt; og hvis synspunkt er det?
Sandheden er sjældent i to ofte modsatrettede synspunkter. Men ved blot at forklare, hvorfor man vælger de to, er man kommet tættere på sandheden. Og den forklaring deklarerer, hvorfor journalisten og reaktionen forfølger netop denne vinkel ved hjælp af disse kilder.
For de redaktionelle beslutninger om emne, kilder og timingen er heller ikke neutrale. Der er grunde og de kan være gode eller dårlige; men de skal være forståelig for både journalister og brugere.
Den daglige nyhedsdækning bliver efter min mening stadig mere præget af “bothsideism,” fordi der er få hoveder og kun dobbelt så mange hænder til at producere. Ligesom algoritmebaserede robotter har holdt deres indtog i nyhedsjournalistikken.
De ressourcer som er tilgængelige til selvstændig journalistik bliver så brugt på blandt andet gravegrupper, hvor store mængder journalistisk research ender i fomidling som “the view from nowhere,” fordi vigtigheden af emnet, kildevalg og timingen aldrig bliver formidlet for ikke at farve den gode research.
Tilstræbt objektivitet udtrykker ønsket om at ville søge sandheden. Og hvis nyheder også i få sætninger beskriver, hvorfor og hvordan de er blevet til, så er objektivitet stadig et værktøj og ikke et dogme.
Forsvarsministeren vil have stoppet diskussionen om, hvorvidt cybersikkerhed hører til i forsvarsministeriet. Hun opfordrer til at fokusere på arbejdet og indholdet samtidig med, at hun formulerer et forsigtighedsprincip for digitaliseringen i Danmark. Det er en ny dimension i Danmarks digitale troværdighed.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) opfordrer i et interview med ITWatch til at stoppe diskussionen om, hvorvidt cybersikkerhed hører til i forsvarsministeriet.
Center for Cybersikkerhed har været placeret under forsvarsministeren siden 2012. Sidste år vedtog Folketinget en omdiskuteret ændring af centrets arbejde, der blandt andet indeholdt en national netsikkerhedstjeneste med betydelige beføjelser i forhold til både offentlige og private virksomheder, men samtidig også nedsættelsen af et Cybersikkerhedsråd, der skal rådgive og sikre videndeling om cyber- og informationssikkerhed i forhold til virksomhederne.
Arbejdsro og forsigtighed
I interviewet med ITWatch peger forsvarsministeren på, at der nu er ro om de rammer, som er skabt for Center for Cybersikkerhed og at der er sket en forbedring i forhold til private virksomheders deling af oplysninger om angreb. Samtidig benytter hun lejligheden til at introducere et forsigtighedsprincip for digitalisering i Danmark:
I stedet for at være de første på den digitale arena og så siden tænke over sikkerheden, skal det ifølge forsvarsministeren gøres omvendt. Trine Bramsen ønsker ikke at sætte digitaliseringen i stå, men ser det som hendes og Forsvarsministeriets ansvar at råbe sikkerhed først.
Det er den rigtige politiske vinkel og kan kun styrke Danmarks digitale troværdighed – hvad Trine Bramsen også selv understreger i interviewet ved at pege på interessen for den danske model i de øvrige Nordiske lande. Men forsigtighedsprincippet må ikke stå alene.
Uddannelse bør være næste skridt
Danskernes digitale kompetencer skal styrkes både i grunduddannelserne, de videregående uddannelser og lige nu allervigtigst efteruddannelse.
Det er nu og i de kommende år, at Computational thinking og digital forestillingskraft skal være en del af vores grundviden, så vi kan udnytte digitale muligheder sikkert og effektivt både personligt, professionelt og som borgere. Det er et omfattende reformarbejde, der venter på uddannelsesområdet for at sikre, at vi får størst mulig værdi af vores investeringer i digitalt i de kommende år og dermed underbygger Danmarks digital troværdighed.
Der er endnu ingen indikationer af, om regeringen vil andet end skabe ordnede forhold for cyber- og informationssikkerhed. Digitalisering er ikke et selvstændigt fokusområde, men omvendt forventes teknologi, at være en afgørende del af løsningen på at nå de ambitiøse klimamål.