Indsigt.nu

Visionær ledelse kræver en delikat balancegang mellem integritet og ydmyghed, set udefra mangler der noget ydmyghed i det politiske maskinrum, hvor samspillet mellem politikere, embedsmænd og medier bliver til politik og beslutninger. Overophedningen i maskinrummet ser heller ikke ud til at være aftaget med tilbagetrækningen af advarsler til topembedsmænd i Minksagen.

Der kommer forhåbentlig til at blive talt en del om Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i den kommende tid. Styrelsen er etableret i 2019 for ”at varetage statens arbejdsgiverfunktioner, herunder at forberede forhandlinger og indgå overenskomster og aftaler på det statslige område samt varetage opgaver i forhold til løn, ledelse og personale.”  Og i fredags valgte statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) at følge en ny vurdering fra styrelsen og nikke til, at allerede uddelte advarsler til topembedsmænd fra ministerierne i forbindelse med Minksagen bliver trukket tilbage.

De personlige sager for topembedsmændene er alvorlige. Men det handler denne Indsigt ikke om, den handler om processerne, ledelsesrummet og beslutningerne omkring sagerne. For Minksagen er blot én i rækken af fire undersøgelses- og granskningskommissioner og sågar en Rigsret, der har været i brug siden 2015 for at afklare om der har været problemer i konkrete politiske sager.

I den samme periode er temperaturen steget og steget i det Altinget og Mandag Morgens strategi direktør Lisbeth Knudsen kalder det overophedede politiske maskinrum; der hvor samspillet mellem politikere, embedsmænd og medier bliver til politik og beslutninger. Jeg anbefaler stærkt at læse Lisbeth Knudsens kommentar ”Lisbeth Knudsen dumper Dybvad-rapport: Kommer ikke til at nedkøle de overophedede politiske maskinrum”.

”Med andre ord er der behov for at tage noget af farten og konfliktniveauet ud af de politiske processer, at få beslutningsprocesser og beslutningsindhold bedre forberedt, at få bedre styr på gråzonerne i embedsværkets rådgivning til ministeren og varetagelsen af ministerens eksponeringsbehov på de sociale medier.”

Medarbejder- og Kompetencestyrelses anbefalinger har statsministeren valgt at følge fuldstændig to gange i Minksagen: Både ved at give sin departementschef en advarsel og at trække den tilbage igen, da Medarbejder- og Kompetencestyrelsen lavede en ny vurdering i kølvandet på Thomas Rørdams vurdering af, at regeringens pressemøde den 4. november 2020 ikke var en instruks om at aflive alle mink. Det mente Minkkommissionen at den var; en mening som Medarbejder- og Kompetencestyrelsen lagde til grund for at topembedsmændene skulle have advarsler.

Minksagens seneste udvikling er allerede begyndt at påvirke temperaturen i det politiske maskinrum; for eksempel hæver Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør på Jyllands-Posten temperaturen i det politiske maskinrum et par grader med en ironisk kommentar. Det samme gør journalist Frank Korsholm på Facebook, hvor han har holdt fast i den rent juridiske vinkel i sin dækning:

Det er tydeligt, at der i regeringens arbejdsfællesskab er en ambition om at nedbringe temperaturen i det politiske maskinrum og måske endda ændre grundlæggende på processer, ledelsesrum og beslutningerne, der er resultatet. Og visionær ledelse kræver en delikat balancegang mellem integritet og ydmyghed i forhold til alle interessenter:

Ordnet definerer integritet således:

”En persons evne og vilje til at handle selvstændig, ærligt og redeliget uden uvedkommende eller upassende hensyntagen til nogen eller noget.”

Og ydmyghed således:

”Det at udvise ærbødighed, respekt, underkastelse, beskedenhed el.lign.”

Set udefra og ind mangler der noget ydmyghed i maskinrummet. En aktuel og præcis vinkel på den mangel findes i den fremragende dokumentar ”Støjbergs stemmer” på DR.dk.

Bæredygtig datahåndtering taber til forfængelighed og bekvemmelighed, hvis ikke vi rykker sammen. Efter EU Kommissionen har forbudt fællesskabets embedsmænd at anvende TikTok på arbejdstelefoner og andre terminaler med arbejdsapplikationer installeret, er danske folketingsmedlemmer gået i gang med at fjerne TikTok, der på trods af faresignaler blev højeste mode for kandidaterne i efterårets valgkamp.

Torsdag i sidste uge fik 32.000 ansatte i EU Kommissionens institutioner besked om, at fjerne TikTok fra arbejdstelefoner og andre terminaler med arbejdsapplikationer. Ifølge mediet Computerworld sagde næstformand for EU Kommissionen, Margrethe Vestager, at forbuddet er et forsigtighedsprincip i forhold til cyber-security. Men der er to undersøgelser i gang hos det europæiske datatilsyn, EDPB, som bliver færdige ”inden for en overskuelig tidsramme”.

Ifølge stort set alle medier, senere samme dag, så fraråder den officielle danske sikkerhedsmyndighed Center for Cybersikkerhed NU brug af TikTok på tjenstlige enheder i Danmark. Men det har de nu gjort længe, hvis man læser anbefalingerne i Råd om sikkerhed på mobile enheder 1. udgave fra 5. november 2018.

Der står ikke direkte TikTok i publikationen. Men adfærden, som publikationen anbefaler kan ikke tolkes ret meget anderledes. Og slet ikke sat ind i den politiske kontekst, hvor kampen allerede i 2018 rasede mod høstning af data fra sociale medie som Facebook og Google. Alligevel virkede det nærmest som om, at flere folkevalgte hovedløst kastede sig ud på det Kina-baserede sociale medie TikTok, der længe har været under mistanke for at høste data.

Ledelse jeg gerne vil følge
Det er ledelse af den slags, som jeg gerne vil følge, når EU Kommissionens næstformand bruger forsigtighedsprincippet, som argument for at forbyde TikTok på arbejdsterminaler. Ruslands krig mod Ukraine har givet frygten for misbrug af data og den frie bevægelighed for data en ny skræmmende dimension. Indtil Ruslands invasion i Ukraine for et år siden var kampen mod høstning af data først og fremmest et spørgsmål om privatliv; for de fleste danskere.

Der har altid været spionagedimensioner i digitalisering. Og derfor er cybersikkerheden i Danmark blevet forankret i Forsvarets Efterretningstjeneste; langt væk – lidt for langt væk fra borgerne i Danmark. For den frie bevægelighed for data skal være den femte frihed i EU. Men det kræver, at vi som borgere kan håndtere data på en bæredygtig måde og overvejer:

• Hvorfor vi producerer data; produktion, transport og opbevaring af data kræver ressourcer i form af energi og råvarer.
• Hvorfor vi deler data; det er en borgerpligt at forholde sig til hvordan vi vil anvende vores data – og det er en samfundspligt at beskytte borgerne mod misbrug samt definere og måske allervigtigst udvikle og ændre forsigtighedsprincippet efterhånden, som vi bliver klogere.
• Hvad vi bruger data til; helt banalt kan alle digitale løsninger bruges til det gode og onde – i et hæsblæsende tempo. Alligevel må vi gerne udvise nænsom undren og eftertanke samt skifte standpunkt.

”Det var den bedste tid, det var den værste tid; det var visdommens århundrede, det var dårskabens århundrede;”. Sådan starter Charles Dickens ”En fortælling om to byer”.  Det er essensen af, at vi nok altid er midt mellem godt og ondt. Her på den anden side af industrisamfundet, har vi bare mindre tid til at tænke efter, så vi er nødt til at hjælpe hinanden for at sikre den bæredygtige datahåndtering i Danmark og EU.

AI-angst skal fjernes med design af de rigtige løsninger og et digitalt forsigtighedsprincip. Og selvom man næsten ikke tør sige det i disse ”tilbage til de gode gamle analoge dage” tider, så kan digitale løsninger hjælpe os med det. Det hørte jeg desværre ikke meget om ved ADDs i øvrigt vildt gode arrangement: Er fremtidens chef en algoritme

Vi har et problem med digital transformation generelt og AI eller kunstig intelligens i særdeleshed. Vi diskuterer efterhånden kun i absolutter: For eller imod; med os eller de andre…..godt eller ondt. Når man som jeg har beskæftiget sig med informationsteknologi de sidste 30 år; så kan det godt føles som en falliterklæring. Og så alligevel ikke.

For vi er nu nået forbi ”de lavthængende frugter” hvor eksperterne kan opnå spektakulære effektiviseringer med informationsteknologi. Herfra kræver digitalisering også governance og dermed politisk indblanding og demokratiske processer drevet af brugerne. Og så står vi i den klassiske såkaldt demokratiske eller publicistiske tradition, hvor vi altså oftest alene diskuterer i absolutter.

Skabe indsigt

Projektet Algoritmer, Data & Demokrati (ADD) er et kombineret forsknings- og oplysningsprojekt, der skal kortlægge og skabe indsigt og debat om, hvad digitale processer egentlig gør ved os og for os. Skabe indsigt i, hvordan algoritmerne helt konkret kommer frem til deres resultater.

Startskuddet for ADD lød i 2021 for et tiårigt forsknings- og oplysningsprojekt, der er estimeret til 100 millioner kroner og støttet af The Velux Foundations Villumfonden og Veluxfonden. Universitetet RUC leder forskningskonsortiet og Tænketanken Mandag Morgen driver oplysnings- og dialogindsatsen. Og de er allerede godt i gang.

Den 8. februar sad jeg selv i Pressen i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København og fulgte arrangementet ”Er fremtidens chef en algoritme”. Arrangementet startede med en kvik og udfordrede keynote fra Phoebe Moore. Hun er professor i Management og Future of Work ved University of Essex Business School og Senior Fellow ved FNs internationale arbejdsorganisation ILO eller International Labour Organization.

Ansvarligheds dimension

Phoebe Moore talte blandt andet om behovet for fokus på, hvordan algoritmer anvendes i ledelse på arbejdspladser: Når algoritmer anvendes i ledelse, skal vi sikre ansvarlighed fremfor alene at fokusere på sikkerhed. Det kan lyde lidt teknisk (som de siger i radioen, når de taler ned til lytterne 😉 ); men det er egentligt såre simpelt. For ansvarlighed er den ledelsesmæssige og politiske dimension, som vi lægger ovenpå eller rundt om sikker en anvendelse af algoritmer i form af blandt andet ingen bias samt strategisk og kontinuerlig træning.

Jeg tolker selv ønsket om ansvarlighed som præcis den nuancering af diskussionen om AI, algoritmer og digitalisering, der er nødvendig for at undgå, at vi falder i fælden om kun at diskutere absolutter. Og det lyder ligetil og nemt; men det er det ikke.

Den fiktive retssag og industrisamfundet

Anden del af arrangement var en fiktiv retssag om digital overvågning på hjemmekontoret. Formatet med fiktive retssager har ADD udviklet til perfektion med et hold af ”dommere” som repræsenterer den dybeste indsigt, viden og anvendelse på området, som er til behandling. Ligesom der er er anklager, forsvarer og vidner af den højeste kvalitet. Jeg kan kun anbefale at kigge med på optagelsen.
Det er bossware-teknologier der er på anklagebænken. Og formålet er at skabe debat om introduktionen af monitorerings-software på arbejdspladser. Diskussionen var også god, men manglede den ansvarlighedsdimension, som jeg havde fået sat i hovedet af Phoebe Moore.

Det var meget passende at overvære den fiktive retssag i en af industrisamfundets højborge. Trykkeriet hvor generationer af medarbejdere har knoklet for at gøre den højeste oplysning tilgængelig i fysisk form. I dag er trykkemaskinerne væk og industrisamfundet erstattet af nye dimensioner.

Nye dimensioner som vi også har brug i AI-diskussionen for at undgå den AI-angst der spreder sig, når vi ikke forstår, hvordan data bliver anvendt på nye måder overalt. Vi skal lave sikre algoritmer og digitale services (altså bl.a. uden bias og trænet strategisk og kontinuerligt); det kan vi lovgive om og forvalte efter bland andet ved hjælp  af hele det store EU lovgivningskompleks som er på vej. Men ansvarligheden handler om at lytte og acceptere usikkerhed. Tale om hvornår vi anvender data og algoritmer til det gode eller det dårlige (eller onde).

Forsigtighedsprincippet

Vi har brug for et digitalt forsigtighedsprincip, som vi kan tale om, uanset hvor i livet og samfundet vi befinder os. Muligheden for en nænsom undren; for det er nemlig ikke nødvendigt at være hverken data scientist eller bachelor i kunstig intelligens. Men som borger bliver det en pligt, at sætte sig ind i, hvad AI er for at deltage i diskussionen om forsigtighedsprincippet – start eventuel med Elements of AI, der et gratis onlinekursus udbudt af Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Det er den danske version af den finske borger succes.